Greyindarkness – Se udad!
Kirsebærtræerne sprang ud i sidste uge, og på den jødiske begravelsesplads på Nørrebro er der nu fine små grønne blade på de høje træer, som jeg ikke tror, jeg kender navnet på.
Det er tid til forandring, og jeg glæder mig til at mødes med Bruun.
-Jeg har taget en stor beslutning, siger jeg.
-Ja-eh? Spørger Bruun.
Og så forklarer jeg, at jeg ligesom hovedpersonen, Carl, i min novelle, Magenta, vil se udad.
-Ja-så, Grey, og hvad betyder det? At du ikke længere synes den vesteuropæiske mand er overlegen .. ?
-Bruun, det har ikke noget med sagen at gøre.
-Synes du så stadig, at leftists og liberals skal voldtages og lide en smertefuld død?
-Heller ikke det er vigtigt, siger jeg … det er nemlig sådan, at jeg er blevet Übermensch, og det får mig til at slippe disse trakasserier, som jeg ikke længere vil lade gennemsyre mit sind, så jeg til sidst synes det er fint, når folk, der camperer blandt de fyrretyve røvere … må , hmm … tage hvad der kommer. Nej, her er tale om tankelandskaber med lokale minima, og der vil jeg ikke ende … i limbo.
-Så du vil?
-Bruun, i går arbejdede jeg med farver. Brugte ultramarine blå, mikset med alizarin crimson og tintet op med zink hvid og titanium hvid … den bandit .. og så smurte jeg det hele ud på et lærred med en bomuldsklud, som jeg har købt i metermål i en netbutik for kællinger og fesne mænd. Og det virkede fantastisk. En fløjlsagtig blåviolet tone, med en diskret tint, der inviterede mig indenfor, så jeg blev helt glad.
-Grey, jeg tager dig på ordet. Lad os følges ad! Du ser udad og jeg, skeptikeren, følger med dig og ser hvad der sker. Kom, vi går i det røde rum.
Og derinde har jeg aldrig været med Bruun … i det røde rum … for derinde huserer Den Gamle, som er dominant … og til mænd … og jeg tvivler på…
At jeg kan modstå ham.
-Ja Grey! Begynd din tur her… i det røde rum .. se udad med Den Gamle, så tager vi snakken bagefter.. jeg ser frem til det.
