Greyindarkness – Nultolerance

Bruun står i stuen i sin pyjamas

-Folket har ikke brug for intellektuelle! Udbryder han pludselig.

Jeg tænker, at det er Pol Pot, som han hentyder til.

-Giv dem alle kedeldragter på, træd på deres briller og luk deres Facebookprofiler, så man slipper for de filtershoppede glansbillede ansigter af stressede UG-piger og skræmte, kønsløse tøsedrenge ditto … ud og arbejde i marken … allesammen … og så lad os se, om de foretrækker veganermenu eller stegt flæsk, når solen går ned efter en 5000 kcals arbejdsdag.

Han fortsætter svadaen et stykke tid endnu, og for mig er der ikke andet at gøre end at vente på, at han igen tager imod kommunikation på vores fælles bølgelængde.

-Der er nultolerance over for idioti! råber han for så at dejse bagover i sin læderstol.

-Her, jeg rækker ham et glas, tag et glas vand.

Han har set DR2-deadline og læst noget om identitets politik. Heldigvis ikke noget, som jeg behøver bekymre mig om.

-Så du det? Spørger han.

-Næ, jeg så BBC for my wife, siger jeg.

Bruun nikker anerkendende

-Du er en klog mand, Grey!