Greyindarkness – de svære ting

Hun ligger på sengen. Blindfoldet, hænderne bundet på ryggen, og hun er nøgen.

-Kom i mig … sig det!

-Næ, jeg vil ej, hvæser hun

Og så stikker jeg hende en lussing … hun rykker forskrækket ansigtet, og så stikker jeg hende en mere, og en til.

-Kom i mig, sig det så! kommanderer jeg

-Næ!

Så er der faktisk ikke så meget mere at tale om. Jeg træder ud af mig selv, mister al empati, bliver total kold, og så begynder jeg at piske hende.

Mest på brysterne, men som hun drejer sig, kan jeg ikke undgå at ramme hende på brystkassen, på ryggen, på maveskindet, på skuldrene … men de fleste slag er direkte på hendes opspændte pornopatter.

Til sidst tuder hun. Snøfter og klynker.

Jeg løsner hende, lader hende sunde sig lidt, og så går vi videre.

-Vis dig frem for mig, siger jeg.

Og det er hun god til. Hun stønner, mens hun vrider sig, og nu er det nemmere at få hende i tale.

Først er hun flov …. kan ikke rigtig få det sagt, så hun omformulerer: ”giv mig det, jeg vil have det” og mere i den retning, men så lykkes det.

-Kom i mig! stønner hun.

På hjemvejen er jeg glad. Jeg er en samfundsstøtte, en god samfundsborger, der hjælper andre, der støtter andre til at få taget den svære snak med sig selv.

Jeg støtter dem i at sige de svære ting.