Meningen med det hele

Der begynder at komme kommentarer fra læsere.

Familie, venner og kollegaer.

Det kræver lidt tilvænning, sådan at tage imod. Ros og kritik.

Jeg kan næsten høre deres tanker knage bag hud og knogle.

-Hvor har han inspirationen fra? tænker de.

I begyndelsen af skriveprocessen kunne jeg også meget præcist have redegjort for inspiration og om mit mål med at skrive romanen, men så tog den magten fra mig.

Romanen fik sit eget liv, sproget ændrede sig og fandt sin egen form, der dikterer hver linje.

-Man skal selv tænke, sagde min far.

Det var ment som et spørgsmål, men også et forsøg på at få bekræftet hans egen konklusion.

Måske skal man tænke selv for at læse min roman. Jeg er bare ikke den rette at spørge.

Jeg blander mig uden om. Jeg iagttager, betragter, udforsker reaktionerne, mens romanen folder sig ud og sætter sit aftryk.

Jeg blander mig uden om, for jeg ønsker ikke andet.

At udtrykke i ord uden at skulle forklare. Det er hvad romanen giver mig, og det er stærkt vanedannende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: