Interview

-Hvordan finder jeg dig, hvordan ser du ud? jeg afbrød telefonen og begav mig mod hovedindgangen.

Monotonien blev brudt et øjeblik, men bagefter var alt som før. En lang monolog artikuleret gennem min strube, der nu er tør helt ind til sidste lag. Vand hjælper ikke, det forsvinder bare og efterlader en sviende smerte, når jeg bagefter rømmer slim op.

-Hvorfor jeg skriver?

Hvad tror du? Er det ikke et rimeligt svar? For hver eneste forklaring er utilstrækkelig. Skønlitteraturen opstår mellem sjælen og fingrene, hjernen er ikke indblandet og mit gæt er så godt som dit. Svar afkræves! Er det ikke sådan, virkeligheden er? Virkning må haven en årsag, og den må være simpel.

Godt, jeg skriver skønlitteratur, fordi det er det tætteste jeg i dag kan komme på uhæmmet kreativitet. Sådan, færdig.

-Hvem jeg skriver til?

Mig selv. Altid til mig selv. Jeg er narcissistisk og har kun tanker for mig selv. Mine tekster flyder fra sjælen ud i fingrene og tilbage ind i korpusset gennem min hud, øjne og hals. Bogstaverne suges op og sendes igen i cirkulation. Det ultimative genbrug. Recirkulation af de smukkeste brokker under bortskaffelse af al det lort, som en mand ellers må stå model.

Men jeg er som alle jer. Jeg er fra Amager og min fars maleri hænger ikke i tandlægernes mødelokale. Jeg er den almindelige dansker, I skal bare se ordentligt efter, lukke op, sluge ordene og se, hvor meget vi indeholder, hvor meget du indeholder. Jeg skriver ikke til bogpaller i Bilka. Bogpaller presset ind mellem juleudstilling og slagterafdeling. Jeg skriver til lavpristryk, ingen fordyrende led og ingen censur, der skal forme teksten, så den bedre glider ned. Rå sjæl, som rød Ålborg med kommen smag. Det smager ad helvedet til, men det fører til hygge. Jeg er her bare som en af jer.

-Om jeg er bange for, hvordan andre nu ser på mig ?

Næ, for jeg kan ikke føle frygt længere. Jeg har følt så meget frygt, at bangebuksorganet er slidt ned. Afgået ved døden. En stor byld, der faldt af, af sig selv. Kujoneri, en plagsom lidelse, der rammer høj som lav. Naturhistorien går i retning af hykleri og dobbeltmoral, men jeg var heldig. Organet blev iskæmisk, manglede blodforsyning, og der gik koldbrand, men det helede pænt op. Ingen ar.

Nej, jeg tror på fornuften og det gode i andre mennesker. Min bog handler om, at vi skal passe på hinanden, og at det aldrig skader at tænke sig om, før man dømmer folk.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: