Kasser

Han vidste det godt, men visheden var alligevel rar.

Fødslen havde taget mange timer. Sammen havde de skridtet hospitalsgangen af. Klinker i rækker og slæbende fødder med et stativ ved siden. Dropvogn!

Og stormen kom.

En brusende storm med skrig, med blod og med en svedig pande. En svedig pande, et klippet skræv og 52 centimeter indsmurt i fuldbyrdelse.

Treenigheden. Faderen, sønnen og moderen.

Bagefter havde han fået serveret smørrebrød. Roastbeef og friturestegt fiskefilet. Højt belagt og en øl.

En kasse. Sådan så han det. En isoleret kasse, hvor ting kunne puttes i, samles og gemmes væg.

En kasse til en ekskone, til en søn, til en bil, til et marsvin og til en ferierejse, der gik til Nice.

Cote d’azur og en bustur til Monaco.

Han rakte hænderne ud, vendte håndfladerne opad og kaldte det hele hjem.

I stuen spillede musikken, mens billederne røg i kassen.

Atten år var lang tid.

Moderen havde holdt fødselsdag, selvfølgelig, sådan måtte det være, men for ham var det det. Nu var det definitivt slut.

Slut med den kasse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: