Den blå monolit – afsnit 1

Direktør! Min far mente, at jeg var selvskrevet som direktør. For hvad? Det var mindre vigtigt, det var titlen og det lukrative honorar, der betød noget. Jeg kan godt lide ham, min far. Og derfor besidder jeg nu stillingen som studentermedhjælper i en mellemstor provinsiel virksomhed. Det er nemlig godt for karrieren.

-Du får relevant erhvervserfaring, siger min far altid.

Så ser han på mig gennem en smal øjensprække. Han er svær at blive klog på, men han glæder sig til jeg bliver kandidat, det kan jeg mærke. Igennem fire år er jeg avanceret som studentermedhjælper i det samme firma. Odense begravelser A/S. Vi er vokset sammen, firmaet og jeg. Min ansættelse skete i stenhuggeriet på Skibhusvej. Dengang hed vi Odense granit, men så fusionerede vi med begravelsesforretningen, der ligger lige ved hospitalet. Nu pendler jeg derfor dagligt mellem Skibhusvej og Universitetshospitalet, lidt over to kilometer. Det er rart, at være ansat i en større virksomhed, det er rart, at komme omkring. Allerdejligst er der dog på stenhuggeriet, hvor jeg deler kontor med kirkens graver og Linda, der er stenhuggeriets yngste og bedste sælger. Kontoret ligger i kirkens sidebygning. Ser man ud til højre finder man kirkegården med dens stoiske indhegning af høje cypresser. Ser man til venstre, finder man vores salgsudstilling. Sten i forskellige størrelser, med inskription og nogle pyntet med egeløv. Luksusmodellen. Hvil i fred, siger teksten, der kan indfræses i bornholmergranitten  i Helvetica, en sans serif skrifttype. I salgsudstillingens sydlige hjørne står firmaets stolthed, monolitten. Seks meter høj og en meter i bredden. Sort, helt blankpoleret og klar til en tekst. En Køber har endnu ikke vist sig, og derfor sidder Linda og jeg om sommeren side om side, mens vi lader den oplagrede varme fra monolitten strømme gennem vores T-shirts og ind i vores kroppe. Så drømmer vi. Hun, jeg og monolitten for altid.

***************

Den blå monolit bliver nok til en novelle. Jeg er ikke helt sikker, men en form for føljeton er i skabelse, så meget kan jeg mærke.

Indlæg navigation

  1 comment for “Den blå monolit – afsnit 1

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: