Etwas mehr

Jeg har nu på under 24 timer læst 140 sider i Christian Jungersens roman, Du forsvinder. Jeg har ikke begravet mig eller på anden måde være fraværende, nej reelt læser jeg vel 10 sider i denne roman på 5 minutter, og samlet set er der investeret halvanden time i projektet.

Interessant er det så, at det tog mig halvanden måned at læse de 170 sider, som Josefine Klougarts roman, Stigninger og fald, omfatter.

Hvorfor denne forskel?

Der er tale om to helt forskellige romaner og skrivestile.

Klougarts tekster er virtuost opbygget, men kræver ofte tilløb at fordøje. De enkelte ord  i romanen er relativt simple, dog er variationen righoldig, hvilket nødvendiggør lidt søgen på hylderne i hjernebarken, når der skal bringes mening. Endvidere er der i Klougarts roman intet plot til at drive læselysten.

Jungersen har et plot og med ført hånd drives læseren af den kvindelige førstepersonsfortæller effektivt af sted. Jungersens sprog er ret simpelt, hvilket letter yderligere på fremdriften.

Jeg er ikke anmelder, og min analyse tjener udelukkende til processen med at finde min helt egen skrivestil.

Der skal være et plot, som er effektivt, ligesom Jungersens.

I min roman, Blåt chok, er plottet svært og med vilje givet plads til fortolkning. Det passede fint til Blåt chok, og det passede fint med min sindsstemning, da jeg skrev romanen.

Men i min næste roman, skal plottet være nemt at fatte. Et plot med fortolkningsmuligheder vil nemlig sløre det, som driver mig nu.

At fortælle en ganske særlig kærlighedshistorie.

Sproget skal være righoldigt, som Klougarts, men med mit eget personlige præg, en hang til det komplekse (som dog skal holdes i ave).

Det groteske skal med, men det skal pakkes ind med en særlig teknik, som jeg arbejder med.

Teknikken, som jeg naivt tror, er min egen opfindelse, har jeg ikke noget navn til, men det handler om at gå udenom kernen, og så på få sætninger give et retrospekt grotesk indblik. Et grotesk lys, der går op for læseren.

I min lille ferie har jeg fået styr på tingene.

Romanens arbejdstitel er ”Noget mere” – det lyder godt på tysk: ”Etwas mehr”.

Det gennemgående plot er helt tydeligt for mig, og det samme er en række underplots. Jeg har fået lavet et diagram, der udstikker skriveplanen for cirka halvdelen af romanen, hvilket giver mig arbejde til en måned eller to.

Med de knap ti sider, som jeg har produceret i min ferie er jeg nu oppe på 55 sider, hvilket jeg anser som en kritisk masse, der sikrer at romanen skrives til ende (og ikke ender som en novelle eller et blogindlæg).

Alt i alt en glad mand, der nu kan tage fat på sit rigtige arbejde i næste uge. Sjovt nok trænger jeg nu til at tage fat på noget andet en romanskrivning.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: