Den blå monolit – afsnit 3

Afsnit 3

Det handler om ord. Sammenstillinger af ord bliver til sætninger og derfra er talen næsten skrevet. Helst undgår jeg gentagelser. Det kan udarte til en sær form for obsessivitet, hvor jeg forskrækket forfølger teksten bagud i jagten på forbudte afsondringer. Bogstavskombinationer, der forekommer mere end én gang. Her snakker vi selvfølgelig ikke simple konjunktioner eller adverbier, men langt oftere substaniver. Det er en del af mit job, at skabe mening fra rækker. Til indgravering i granitten, eller til konfirmandtalerne, som præsten holder. Han betaler for det. Wolff scorer kassen på præstens dovenskab, og jeg profiterer naturligvis også.

Peter Wolff, det var sønnen. Han og jeg arbejdede ofte sammen. Lidt ældre end mig, men det ville ikke være forkert at kalde os jævnaldrende, sådan kan man udnytte unøjagtigheden i en let forståelig beskrivelse. Arvtager, sådan var han udset, og planen havde i årene udfoldet sig snorlige og uden afvigelser. Lige til den dag, hvor Tærsk var forbi for at byde på monolitten.

Senere selv samme dag, sad jeg på kontoret og baksede med gentagelser af ord i en tale. Peter Wolff var i kapellet, hvor han passede sin dont med at gøre en afdød klar til kremering. Gamle Wolff var af den opfattelse, at sønnen skulle mestre alle aspeker af forretningen, og tiden var kommet til denne nødvendige, men også, for nogle, hårrejsende del af den fødekæde, der holdt Odense Begravelser A/S kørende. Faktisk passede han to funktioner i den periode. De døde og de levende, for i konfirmandstuen læste han Det Ny Testamente for de kommende konfirmander. Det foregik hver torsdag om eftermiddagen. Og de kunne vist godt lide ham, børnene, for der lød latter fra stuen og når timen var slut, så man leende børn gå derfra.

”En kunstner”, sagde Linda altid.

Hun så skuespilleriet som en seriøs kunstart, og til tider ramte det mig med jalousi. Et stik, som hvis man niver sig selv i armen. Derefter følelsen af lede. Selvlede, for Linda var så vidunderlig, at ingen kunne have hende for sig selv.

”Som monolitten, man må gøre sig fortjent til hende”, tænkte jeg ofte.

I kapellet fandt jeg Peter Wolf bøjet over en afdød. Han var ved at iklæde liget i det tøj, som familien havde efterladt.

”Hjælp mig lige”, sagde han, da han fik øje på mig.

En følelse af sult ramte mig, da jeg så den nøgne ligblege hud. Maven rumlede.

”Der er nok en, der er sulten”, sagde Peter Wolff.

Nok var jeg sulten, men det, som pressede sig på, var beskeden.

”De ringede fra teatret”, forklarede jeg.

Amatørteatret spillede i forsamlingshuset, som lå ved stationen. Hvert år øvede de sig gennem klassikere som Annie Get Your Gun og My Fair Lady, men i år var det anderledes. I år opsatte de 120 dage i sodoma, i fri fortolkning af Marquis de Sades roman. Opsætningen var stadig ny. Tre forestillinger havde de givet, med blandede anmeldelser:

”Perversionerne er her flere århundrede efter De Sade stadig lige vederstykkelige og vinder bestemt ikke ved udsættelse for Odenses velmenende amatører”, skrev Aftenbladets anmelder.

Sønnens gøren og laden lå i den grad gamle Wolff på sinde:

”Nu husker du på, at du altid repræsenterer forretningen, du repræsenterer Wolff”, havde han plæderet i en ordveksling med sønnen om teatret.

Men sønnen lod sig ikke kue.

”Jeg er kunstner”, var argumentet.

Og sådan holdt de hinanden i skak. Den unge og den ældre.

Liget skulle iklædes et jakkesæt, som datteren havde afleveret. Snittet var af ældre design, og tøjet var svært at få på, men til sidst lykkedes det.

”Hvad ville teatret?” spurgte Peter Wolff, da han havde smækket kistelåget på.

Og så kunne jeg fortælle ham, at teatret havde de fribilletter klar, som han havde efterspurgt.

Han blev glad:

”Herligt, så skal I alle se mig optræde.”

Det kom som en overraskelse, for jeg havde ikke haft den fjerneste anelse om, at han ville invitere mig i teatret.

”Skal Linda også med” spurgte jeg.

”Selvfølgelig”, sagde han og nev mig i armen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: