Digterier

Mit skriveprojekt skrider roligt fremad.

I min næste roman er en af hovedpersonerne en mand, som hedder Peter. Han skriver breve til en veninde, Yol, som han har mødt i cyberspace, og her bringer jeg et af hans breve.

***************************

”Kære Yol.
Du stiller mange og interessante spørgsmål. Lad mig begynde lidt langt ude. Lad mig begynde ude på landet i et lille hus, de ligger på en grund omgivet af fyrretræer og med havets brusen indenfor lytteafstand. Når døren slås op, rammer den salte luft huden, og vindens larm isolerer, så ingen forstyrrende indtryk kan lede på afveje. Der lever jeg. Der i åbenhedens ensomhed lever jeg, og mine tanker kan få lov til at vandre som skalaer i dur og mol. Kunstværker af ord, der triller fra argument til argument og smyger sig i sandet omkring lyngen som usynlige tegn, der også kan kalkeres til et stykke papir eller til et mere moderne medie. Der lever jeg. Der i åbenhedens ensomhed lever jeg med min drømmekvinde, der blot er en tynd, mørkhåret vind, som altid er der, men som aldrig er der. Der i åbenhedens ensomhed, der lever hun og jeg alene i stuen. Endelig er det blevet helt klart for mig, hvor min rejse skal ende. For den skal ende en dag i kærlighed til hende, der lever med mig og for mig i alting og for altid. Hun og jeg alene i stuen, det er min drøm, og dømmekvinden er den mørkhårede tynde vind, der er alt for mig. Der venter tavst på min opmærksomhed, der er hård og pervers eller blid og kærlig alt efter solens og vindens retning i de høje nåletræer og harpiksens løb ud af fyrretræsplankerne i huset, der er vores, og som jeg vedligeholder med værktøjer, på samme måde som jeg vedligeholder vores kærlighed med værktøjer, der kan skrubbe de døde hudceller af, og som kan fremkalde blødninger og vigør i hendes hud, som derfor aldrig går til grunde, men altid lever ved min direkte og hårdhændede kærlighed. Hun og jeg alene i stuen, ingen andre nogensinde, og os for altid.
Yol, du kunne godt være min drømmekvinde. Du er masochist, du er spinkel, og du er brunette. Du er velbegavet, og du forstår dig på at være noget for andre, det fornemmer jeg. Du forstår at gribe dagen, gribe muligheden, og leve i lysten. Men lad os tage Betty nu. Du har ret, hun er ikke min drømmekvinde, hun kan aldrig blive min drømmekvinde, men jeg elsker hende lige her og nu. Jeg elsker hendes små formstøbte fødder, jeg elsker hendes dejlige krop, jeg elsker hver tåre, som vredens hånd har slået løs. Her er den, vredens hånd, som du efterspurgte. Det kommer nedefra, langt inde i min sjæl og krop, der, hvor de er et, derinde opstår det som en følelse af et svigt fra den, som jeg elsker. Barnet, der ikke arter sig, eller kvinden, som gør oprør mod narcissisten, der ikke evner at være med andre og derfor kræver total tilbedelse, og som i svigtet bryder ud i infernalsk vrede. Den rejser ad arme, og den rejser ad ben, og den ender i slag og spark og en ordstrøm af fornedrelser, der ikke er en voksen værdig, men som samler det hele i en lasso, et net, der samler al uorden og skaber den smukkeste samhørighed. Vredens hånd er min sadisme, som jeg nu kender, og som er smuk og kun forundt dem, som jeg elsker. Betty har følt vredens hånd og den kærlighed, den bringer, men hendes evindelige pludren, hendes evindelige snakketøj, er som en sten i skoen, som en ært under tusind edderdunsdyner, som et slagtøj mod min tinding og den konstante tinnitus, som det bringer, kan ikke dæmpes af havets susen eller af fyrretræernes hvisken, og derfor kan det aldrig blive hun og jeg alene i stuen, og derfor har jeg et problem. Hvad forstår du for resten ved kinky?

Kærlig hilsen. Peter.”

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: