Nu ved jeg, hvad kunst er

Jo og jane bryllupsfoto_small

Da jeg planlagde vores bryllup, var jeg fast besluttet på, at jeg selv skulle stå for bryllupsfotoet.

Juledagene var netop blevet brugt til indledende øvelser mht. komposition og belysning, og på baggrund af de erfaringer, måtte jeg igen ommøblere stuen, så endevæggen kunne tjene som baggrund, uden alt for mange forstyrrende elementer trængte sig på.

Dagene før tog jeg dusinvis af fotos, hvor min kære kommende hustru blev jaget rundt foran den hvide væg. Blitz og indfaldene lys blev justeret og diverse opsætninger afprøvet.

Selvudløseren kom også på overarbejde, for sådan er det, når fotografen selv skal med på fotoet.

På selve dagen steg stresset til vanvittige højder. Hendes ophold hos frisøren trak ud, så jeg havde reelt kun et kvarter til at få skuddet i kassen, men det lykkedes.

Fotoet er ikke helt klart endnu, for jeg har en fornemmelse af, at jeg vil give det noget finpudsning i Photoshop, men det nuværende arbejdsfoto er jeg alligevel godt tilfreds med.

Flere, som har betragtet vores foto, har bemærket min noget stramme holdning. Kompositionen som sådan er ikke blevet kommenteret, men hvis man googler ”bryllupsfoto”, så vil man se, at kompositionen ligger lang fra nutidens trend, hvor brudeparret ofte poserer foran herregårde, eller i den grønne skov, mens disse op/ned fotos, som er  taget foran fotografens hvide baggrund, synes at høre fortiden til.

Her er det så, at jeg glædes, for det fortæller mig, hvordan jeg i min kunstneriske tilgang er ved at finde mine egne ben at stå på. Kompositionen, gommens holdning, belysningen svarer nemlig nøje til min oprindelige kunstneriske ide.

Og reaktionerne? Dem er jeg glade for.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: