Den moralske fornemmelse

Denne hjemmeside er vigtig for mig, fordi jeg ønsker at have et sted, hvor jeg kan udtrykke min kunstneriske side, eller kreative side, om man vil.

Jeg ønsker at kunne udtrykke følelser i billede, lyd og tekst. Følelser og ikke-rationelle tanker.

Følelser, som kan være provokerende eller mærkelige, men som ikke er et udtryk for, hvordan jeg handler i dagligdagen, eller hvordan jeg nødvendigvis tænker sammenhængende.

Jeg tror på, at følelsesfragmenter hos os alle kan omsættes til noget spændende, der i sidste ende er lærerigt for os som mennesker.

Derfor prøver jeg, så godt jeg kan, at afholde mig fra at skrive om politik på disse sider, selvom det til tider kan være svært. For min stillingtagen i politiske sager har et eller andet sted bund i de følelsesfragmenter, der findes i mig.

Den konkrete politiske stillingtagen kan selvfølgelig ikke (i hvert fald ikke hos mig) udelukkende være funderet på følelsesfragmenter, men må i højere grad være et resultat af mange rationelle tanker.

Så er det, jeg alligevel ikke kan dy mig for at udtrykke et følelsesmæssigt politisk standpunkt.

Det er nemlig min fornemmelse, som jeg overhovedet ikke kan begrunde rationelt, at jeg nærmer mig et punkt, hvor jeg må træffe et skelsættende politisk valg.

Jeg må afgøre med mig selv, om jeg kan leve med den grundide, at fortsat økonomisk vækst skal være grundlaget for fremtidens samfund.

Prøv at tænke det igennem.

En afvisning af fortsat økonomisk vækst som samfundsøkonomisk grundlag, vil diktere et helt andet samfund, hvor mange af de ting, som jeg i dag værdsætter, sikkert ikke vil kunne opretholdes.

Men når jeg samtidig ser vejrtroldene i TV forklare om mere uforudsigeligt vejr, og når jeg ser fattigdommen ramme Grækenland, og når jeg ser skatteyderne betale for bankpakker, og når jeg ser en generation af unge mennesker blive set på som ”øget arbejdsudbud”, så rykker det i mine følelsesfragmenter.

Det føles på en eller anden måde forkert, men omvendt er jeg ikke sikker på, at jeg er parat til at betale prisen for en anden retning, og jeg er slet ikke overbevist om, at det kommer mig ved.

Men det nager alligevel.

-Du kommer til at tage stilling, siger en stemme inden i mig.

Og der er jeg så nu. Jeg venter på, at stemmen bliver kraftig nok, og i mens slapper jeg af med min hobbykunst.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: