En besættelse

Jeg kan ane slutningen af mit romanprojekt, og jeg begynder i den grad at glæde mig til at skulle præsentere romanen.

Min erfaring som forfatter er nu betydelig større, end da jeg for snart to år siden lancerede min debutroman, Blåt chok, som selvudgiver på Saxo.com.

Vigtigst, så er jeg blevet meget mere skarp på, hvad jeg selv ønsker at få ud af mit værk.

Rent skriveteknisk er jeg selvfølgelig også blevet tiltagende bedre, men det opfatter jeg ikke nødvendigvis som en stor kunstnerisk fordel, snarere som en risiko for binding, som jeg nu hele tiden må slås med, for at den ikke kvæler mine gode ideer.

Men ikke desto mindre er mine forbedrede litterære færdigheder også en vej til et meget dybere overblik over romanens struktur og ikke mindst dens plot. Og her er jeg ved noget essentielt. Selve betingelsen for projektets færdiggørelse, definitionen af brugbart plot.

For mig begyndte det som en kærlighedshistorie. Nemlig som historien om den ulykkelige kærlighed, som var så stærk, at den kom til at fylde alt for mig i tre år af mit liv, for derefter kun langsomt at udfældes til noget, som jeg kunne leve med, uden at blive ødelagt.

Historien var den første roman, som jeg skrev, men den forblev et skrivebordsprojekt, måske fordi jeg ikke forstod, hvad plottet egentlig var.

Jeg tog den så op igen for halvandet år siden, og efter ”Blåt chok” var det indlysende for mig, at jeg overhovedet ikke kunne bruge noget som helst af mine første skriverier. Og derfor gik jeg i gang med at omskrive romanen, helt forfra.

Det, der begyndte som: ”Peter og drømmekvinden”, er nu blevet til romanen: ”Noget mere”, en titel, som jeg synes på tysk klinger helt fantastisk (Etwas mehr).

Mens jeg har skrevet, er jeg blevet tiltagende grov overfor den drømmekvinden, uden jeg i begyndelsen helt kunne forstå hvorfor. Men her mod slutningen giver det sig selv.

”Noget mere” er nemlig ikke en kærlighedshistorie, men historien om en besættelse, og hvad den kan gøre ved et menneske.

Og besættelser kan, i modsætning til hvad man umiddelbart skulle tro, gøre meget godt for et menneske. Men hvis man ikke skaffer sig af med dæmonen, så kan besættelsen også kvæle et liv.

Og vupti, så har man plottet. Helt af sig selv – og det efter fem års famlende søgen efter en forklaring.
(Og indrømmet, plottet er set før, men mon ikke jeg kan give det mit eget særpræg?)

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: