Psykiater Jens bakke – DRG koder

Når mørket falder på, så er her virkelig mørkt. Og stille. Så stille, at jeg kan høre mine egne tanker give genlyd og falde tilbage på sig selv, så jeg ikke kan skille den ene tanke fra den anden.

Ubehageligt vil jeg ikke sige, at det er. Nej, det er en tilstand, som jeg accepterer, og som jeg egentlig hygger mig med.

Efter noget rod og en sygemeldingsperiode, er jeg frivilligt gået i eksil.

Derfor bor jeg nu i dette værelse, der ligger i en bjælkehytte, som er placeret så langt ude på landet, at mørket virkelig er mørkt, og stilheden åbner rum for tanker, der kan falde tilbage på sig selv og give mig ro, fordi tankens interferens på forhånd får mig til at opgive at tillægge den nogen betydning – nogen betydning overhovedet.

Ofte overvejer jeg, om der mon kommer nogen for at hente mig. Jeg er klar over, at jeg har lavet ravage nok til, at muligheden foreligger, men indtil nu har jeg fået lov til at være i fred.

Hvem er jeg så?

Jo, jeg er en mand i halvtredserne. Jeg er intellektuel, jeg er læge, jeg er psykiater, og jeg er videnskabsmand. Privat har jeg været gift, og jeg har to voksne døtre.

Det er i hvert fald sådan, jeg er tænkt, men når jeg sidder i mit mørke værelse og venter forgæves på det regnskab, der aldrig synes at skulle gøres op, så får jeg den tanke, at jeg i virkeligheden godt kunne være fiktion.

Jeg kunne for den sags skyld godt være udtænkt af en forfatter, der har haft et behov for at frisætte sig selv fra virkelighedens, realiteternes, snerrende åg.

Det er selvfølgelig kun i de mørkeste stunder, at jeg tænker sådan. For jeg føler, og jeg tænker, ergo er jeg.

Videnskabsmand?

I det meste af min karriere har jeg beskæftiget mig videnskabeligt med menneskets seksualitet, og efter jeg blev speciallæge, har de fleste af mine konsultationer været for mennesker, der har haft ondt i seksualiteten.

Og det interesserer mig, det er klart, og derfor har jeg forsket i perversioner, og skrevet artikler om perversioner, og sågar har jeg skrevet en doktordisputats:

”Sexsygen – når perversionerne tager overhånd.”

Det er et arbejde, som gør mig særlig stolt, for det sætter mig på det videnskabelige landkort. Sammenskrivningen og de artikler, der ligger bag, giver mig prestige, og en dag vil jeg søge en stilling ved Universitetet, helst som professor, for den stilling matcher bedst mit vid.

Men indtil videre har jeg forsket samtidig med en fuldtidsstilling som psykiater, hvilket faktisk ikke er så svært som det lyder.

Hver patient er et forsøg, en case, og udgangspunktet for ny viden, og sådan bør alle læger se på deres patienter, for ellers er vi som læger ikke andet end kasseassistenter, der taster DRG-numre (*) ind i et kasseapparat, hvis klingende lyde får sveden til at springe frem på overlæben af sundhedspolitikerne.

Jo, jeg er også en mand af mine meningers mod, og i den sammenhæng vil jeg stå ved, at jeg til tider foragter mine patienter. Sexsygen er min passion, men samtidig piner det mig, når patient efter patient blindt kaster sig ud i sex og kærlighed, kun for at ende op med kønsvorter og et knust hjerte.

Hov – jeg ser nu et skær af lys gennem mit vindue. Det er morgenen, der gryr, og samtidig mærker jeg, hvorledes min tankesummen, min tinnitus, ændrer rytme.

Den gryende dags rytme, og der vil jeg efterlade jer indtil videre.

******************

*DRG: Diagnose Relaterede Grupper

For information se: Sundhedsstyrelsens side her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: