lillesub og mig – endefuld

Huset er stille, og udenfor er lørdagen ved at begynde, en forårslørdag.

Lyset har forladt de røde nuancer, og hustagene er begyndt at spille i morgensolen.

Hun sover, mens jeg skriver til min blog. Når jeg læner mig tilbage og ser til siden, så ligger hun lige der, i sengen ved siden af min skrivepult.

Jeg fyldes med længsel efter hende, og jeg har allerede besluttet mig.

Jeg vil slå hende i dag.

Det sker efter morgenmaden. Hun ligger over mine knæ, og jeg har trukket hendes joggingbukser og trusser ned til knæhaserne.

Hvert slag er med flad hånd, og det gør ondt, på mig.

Min hånd syder af smerte og for hvert jag, bliver jeg bare mere vred.

Den dejlige vrede skyller gennem mig, og gør mig hård.

Jeg vender hende om på alle fire, og det gør ondt at trænge ind.

Smerten gør mig igen mere vred, og forløsningen kommer … ud over hende, mens jeg stirrer direkte i vores bryllupsbilleder, der hænger på væggen.

-Det var dejligt at mærke dig, siger hun.
-Det var dejligt at mærke dig, siger jeg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: