Intellektuelle tudefjæs

Hun bevæger sig bagved mig, og da jeg drejer mig, kan jeg se hende sætte min morgenmad på bordet. En frisksmurt bolle og en varm kop kaffe.

-Værsgo’, siger hun og smiler.

Vi sætter os overfor hinanden, og jeg nipper til kaffen, mens jeg tænker på de opdateringer, som jeg lige har læst på facebook.

-De er nogle fucking tudefjæs, siger jeg.

Lillesub ser på mig, smiler, men siger ellers ingenting.

-Intellektuelle tudefjæs, der sidder med deres café latte og økologiske grøntsager, der allerede er i forrådnelse. Og mens de forsøger at ignorere den rådne smag, så tuder de over DF … uhha det er så forfærdeligt. DK er DF-land, vi bliver ydmyget, når vi rejser ud i verden og mødes med vores intellektuelle venner. Uhha det er så slemt, nu er vi virkelig ”Die Dumme Dänen”.

-Hva’ mener du? Spørger hun

-Nåja det forstår du jo ikke, men det handler altså om, at mine magelige intellektuelle facebookvenner bare giver skylden for valgresultatet på de andre, på de dumme og uvidende. Som om det er fedt at bo i udkants DK og have romaer til at skide i sin have, mens man tæller dagene til dagpengene rinder ud, fordi ens job varetages af en kuli fra et call center i Mumbai.

Men de er så satans fantasiløse, de intellektuelle. Det eneste, de kan mande sig op til, er en tudeopdatering på FB og derefter navlepilleri, mens de tårevædet læser et surt opstød af Carsten Jensen eller Georg Metz.

-Hvad skulle de da gøre? Spørger hun.

-Jamen de skulle sgu da droppe deres fede job, deres fede gage, deres fede studie, hvor de hver dag leger sig gennem livet. Og så skulle de lave bomber, kidnappe Thulesen Dahl og efterlade ham som Hans Martin Schleyer, skære Pia K i strimler og vise, at de virkeligt mener det.

Enten det, eller også skulle de bare holde kæft og indse, at hvis man ikke kan formidle sit budskab og trænge igennem, så må man i et demokrati finde sig i, at et flertal mener noget andet end en selv.

-Det ville da være forkert at skære Pia K i strimler, siger hun.

-Jo selvfølgelig … men pointen er, at de er nogle magelige, privilegerede tudefjæs, der ikke kan levere en løsning, som almindelige mennesker vil stemme for.

-det er deres egen skyld? Spørger hun.

-Ja, netop det er deres egen skyld, svarer jeg.

Vi sidder et stykke tid og spiser i tavshed.

-Du … jeg kan ikke slippe det, jeg trænger til at blive beroliget … du skal give mig et bad.

-Ja, siger hun.

Lidt efter står jeg i brusebadet. Vi er begge nøgne, og mens hun vasker mine fødder lader jeg mit vand ud over hendes ryg.

Bagefter er jeg vidunderligt afslappet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: