lillesub og mig – sandheden om sexisme

Ferien går ind i sin sidste fase for mig.

Om halvanden uge venter jobbet igen. Og hvor er det så – dette job?

Selv ser jeg mig i den finansielle sektor, hvor jeg begyndte som analytiker af ret teoretiske finansielle problematikker, for så langsomt at glide over i ledelse.

Og sådan går det sikkert for mange. En umærkelig deroute fra intellektuelle udfordringer i vildmarken til indholdsløs campering i et kvindedomineret åbent kontorlandskab.

Overfor det, står hun. Lillesub.

Hun, der er ganske anderledes og vidunderligt udfordrende for en mand som jeg. For mig vil hun gøre alt, og for hende vil jeg det samme.

-Må jeg tage et glas mere? spurgte hun på hotellet.

Det er ikke altid, at hun spørger, men oftest gør hun, og helt sikkert spørger hun, når det er kærligheden, som bruser i hende.

Så overvejer jeg svaret, for som regel så at svare: ”Ja”, det er i orden.

Jeg tænker at vi er noget aparte, lillesub og mig.

Jeg tænker, at for tidens kvinder, må det forekomme underligt, ja måske endog grænseoverskridende, at skulle spørge sin mand om lov til at tage en drink.

Men det behøver de jo netop heller ikke, disse tidens kvinder, og de skal i hvert tilfælde ikke komme rendende til mig og spørge: ”Må jeg tage et glas mere?”

og faktisk vil jeg finde det fornærmende, ja grænsende til sexistisk, hvis de spurgte mig.

For kun hun må spørge, og hvordan tidens andre kvinder får deres hverdag til at forløbe, ja det interesserer mig overhovedet ikke.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: