Sensommer!
Jeg er på vej hjem fra mit job i Laksegade, og jeg holder foran brandstationen tæt ved mit hjem.
Der er rødt for mig, og det giver mig lidt tid til at betragte omgivelserne.
Jeg holder forrest og kan se en strøm af biler passere forbi mig. Også de er på vej hjem.
Så, pludseligt og ud af ingenting, kommer to tøser cyklende.
Tøser, som er i begyndelsen af tyverne, og som har slanke sensommerbrune ben.
Og de deler gavmildt ud af deres ben ved hotpants, der afsluttes i blonder.
Og de sludrer, og de ser på hinanden, og de smiler.
-Hallo piger, hva’ så, råber jeg ud gennem min bils vindue.
Undervognen er sænket og min udstødning er 2,5 tommer.
De vender sig og ser mig vinke, og så rødmer de, fniser og cykler videre.
Sådan, tænker jeg – livet er sgu skønt