lillesub og mig – de mækelige

Ved garderoben lægger jeg min jakke og min T-shirt.

Da vi bevæger os ind til festen, er det duften af latex, der sidder i mig.

Latex, der omslutter lillesub, som jeg med en hånd på hendes glatte bagdel leder foran mig og ind i menneskehavet.

-En mojito og en Redbull, bestiller jeg.

Bagefter er der show.

En trans? Klædt ud som en gummikylling, der slutter af med at pumpe sin svulmende gummikusse op. Stemmen er skinger, men musikaliteten er der intet at udsætte på, og til teknomusikken virker nummeret til at understrege det, som vi søger.

Dekadencen

På første sal ligger en nøgen slavinde og masserer sin herres fødder, og mens vi står ved baren, kommer en ung tøs i teenage look – knæstrømper, ternet, lårkort nederdel, små bare bryster og en heliumballon i sin hånd.

Hun ser direkte på mig – det er en invitation.

Dragen på mit bryst pumper sig op og siger:

Pis af, du er alligevel bare for en tid, men hende her, lillesub, hun er for altid.

-Vi skal ind i darkrummet, siger jeg til lillesub.

Hun hører mig ikke, fordi musikken er så intens, så jeg gentager mig selv, denne gang med min mund helt henne ved hendes øre.

Så nikker hun, og stiller sit tomme glas.

I et darkroom er der mørkt.

Mørkt og lydt. Og lydene er lyde drevet af lyst og begær, undtagen lyden fra lillesubs forskrækkede udbrud, da hendes stilethæl træder på noget levende.

Min hånd finder vej op under latexen og her mødes jeg af fugt. Fugt, der driver ned mellem to lår, der er lillesubs.

I rummets centrum kan jeg mærke et møbel, som må være en briks, og der placerer jeg hende. Mit mørkesyn er forbedret, så jeg kan skimte hendes hvide skød, da jeg ruller hendes latexnederdel op.

Jeg stiller mig helt tæt ved hende og guider hendes hånd derhen, hvor jeg ønsker den.

Og til min egen tilfredsstillelse suger jeg mørket og lydene til mig, og det er i denne sugen, at jeg bliver opmærksom på en anden kvinde.

Det er hendes sang, der rammer mig. En sang, der har en simpel tekst.

-Åh ja, gentager hun igen og igen.

Der synges til en rytme, der skabes af hendes mænd, og for mig er det en åbning, som er et kighul ind til et liv, hvor lillesub og jeg lever, og hvor kroppen er nem at bære, og hvor intet skal nås. For alt er nået, og derefter behøver vi kun at være sammen i mørket, mens vi holder i hånd og lytter til musikken, som kvinden skaber med sine mænd.

Og i sangens klimaks bliver også vi forløst, så vi med opløftede sind kan hente vores overtøj og sammen køre over Langebro.

-Så du nogen af dine finanskollegaer? Spørger hun.

Jeg ryster afvisende på hovedet.

-Vi to er mærkelige, siger hun.

-Ja skat … vi er mærkelige, siger jeg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: