lillesub og mig – mavefornemmelse

Ved klaptræet venter jeg.

Han kommer gående fra Nørreport Station, og da vi opdager hinanden, bryder vi begge ud i smil.

-Hej Lars, siger jeg.

Inde i cafeen sætter vis os med hver vores cappuccino.

-Hvordan går det med Inge … får I leget noget? spørger jeg.

Det gør de ikke, for der er så mange ting, der ikke er som de plejer, og det vender vi, mens cappuccinoens skum synker.

Så falder talen på noget andet.

-Hvad mener du om vores nye forskningsminister? Spørger jeg.

Dagen før læste jeg et citat af ham:” Det er vigtigt at sige, at vi ikke udbyder uddannelse for at have ansatte”

Min ven, Lars, er tættere på videnskaben, end jeg selv er. Min ekspertise er i hazard, som jeg skriver om i Laksegades interne memoranda. Min ven, derimod, er mere dannet.

-Jeg synes han er en idiot … men jeg kan ikke underbygge det konkret … måske det er hans briller, siger Lars.

-Men han har jo en ph.d, siger jeg.

-Ja … det er der mange, som har, siger Lars.

Vi sidder stille uden at sige noget. Min kaffeskum er væk, og der ligger kun noget brunligt slam i min kop.

-Vi er gamle nok til at opdage den slags … vi må stole på vores mavefornemmelse, siger Lars så.

Vores mavefornemmelse! Ja, han har sgu ret, Lars, man må stole på sin mavefornemmelse.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: