Da jeg kommer tilbage på kontoret, er der en sms fra hende.
Hun har fået rabat, på hårplejeprodukter!
Selv kommer jeg lige fra møde med chefen for arbitragen, og det var ikke en rar oplevelse. Men så tænker jeg på min kone og på hendes hårplejeprodukter, og så får mine kinder igen kulør, eller sådan føles det i hvert fald.
Man skal ikke gøre livet mere besværligt, end det er, så jeg kysser hende, da vi ses.
Hårplejeproduktet er i en halvstor, lilla plastflaske, og jeg betragter den, mens lillesub kvidrer om alt det, som der findes på hendes iPad.
Lige før jeg falder i søvn, er den der igen, flasken, og det sidste jeg kan huske er, at jeg sparker den op i røven på arbitragechefen, som tuder bitterligt.
Da jeg vågner næste morgen, har jeg lidt ondt i min højre fod, men er ellers helt frisk.