Lillesub kan få mig til at være blød.
Blød som en følelse, der går på opdagelse, som en vind, der fejer nedfaldne blade væk fra gamle træer.
-ingen slår så hårdt som han, siger hun.
-Hmm siger jeg.
-Jeg sagde det til ham, og han svarede: ’Det er fordi, jeg elsker dig’, siger hun.
Så mærker jeg vinden, der fejer ind under mit gamle løv og derunder ser jeg den. Kærligheden.
Den rejser sig og gør mig blød, og jeg aer hendes kind, og jeg kysser hende.
-Det betyder noget for mig, at du er slavinde, siger jeg.
Det betyder mere, end jeg kan forklare, og i hverdagen, hvor vi er almindelige mennesker med job, børn og rengøring, så veksles visheden om hendes underdanighed til en blødhed, der får mig til at græde indvendigt, uden jeg er ked af det, og som får mig til smile, selvom jeg er trist, og som får mig til at gå lige det stykke længere …. for hende.
Lige det stykke længere, der gør, at man er et par.
Man kan også blive et par der er meget tæt på hinanden af at læse Direktørens sekretærer af N. Johansson. Nok det tætteste man kommer på en forbudt bog i Danmark… Advarsel herfra: mange søvnløse nætter i soveværelset!!
Hej Hanne
Mange tak for tippet og for kommentaren
Hilsen
Jørgen