Til frokost sidder jeg sammen med en yngre kollega. Nede i Laksegade kan jeg se, at en kæmpestor Mercedes AMG forsøges parkeret.
-Fed bil, siger min kollega
-Ja, vi skal også snart have ny bil … men det bliver ikke en Mercedes … desværre, siger jeg.
Min kollega kommenterer det ikke, prikker bare i en oliven i sin salat.
-Vi har fået rengøringshjælp, forklarer jeg.
Forleden tog lillesub imod to polske og underbetalte småpiger – hjemmeservice med håndværkerfradrag!
-Jeg troede din kone gjorde rent, siger min kollega så pludselig.
Og det var faktisk også meningen, men nu arbejder hun altså … på deltid, og hendes indtjening er vigtig for os … lige så vigtig som min.
Og selv ikke en slavinde kan køre 24/7 uden at hvile sig.
-Jeg vil ikke slide hende op … jeg passer på hende … min investering, siger jeg.
-Du er en sexist, siger min kollega.
Så tygger vi videre i tavshed. Han irriterer mig, men jeg kan ikke finde på noget svar. Han har jo ret, jeg er en sexist, men omvendt er det jo ikke forbudt at være sexist.
