lillesub og mig – vingelæber

Vi mødtes på nettet.

Begge var vi rutinerede netdatere.

To, der ledte, og som fandt, men oftest ikke helt det rette.

Indtil vi fandt hinanden.

lillesub og jeg.

Når jeg tænker tilbage på første gang, jeg så hende, så kan jeg mærke den igen.

Følelsen af øjeblikkelig lettelse.

Der var hun, min kvinde, som omgående tog plads i mit hjerte, og der sidder hun endnu.

Vi tog ikke på museum, vi tog ikke i biografen, og vi gik heller ikke hånd i hånd under hvaler i den Blå Planet.

Nej, vi kørte til Østerbro og gik i swingerklub.

Jeg kiggede lykkeligt på hendes stilethæle, som fulendte hendes ”ludersko”, der sad for enden af hendes stænger mellem hvilke, der var et glatbarberet bjerg med læber som vinger, der, når de baskede, fik mænd til at svæve.

Og jeg svævede, da hun kom med en anden mand i sin mund.

Da vi skulle sove, tændte jeg stearinlys og lænkede hende med en kæde til en krog.

Låsen var en hængelås, og jeg har den endnu.

Men jeg bruger den sjældent ….

Symboler er ikke vigtige længere, nu er der os.

Hun og jeg alene i stuen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: