lillesub og mig – talenter

På kontoret i banken har jeg et øjebliks pause.

-Hallo skat, det er mig … havde du en dejlig tur i Fields? spørger jeg hende i telefonen.

Og hun havde en dejlig tur, hun fik ordnet negle, på hænder og på fødder.

Og jeg kan lige forestille mig hende sidde i neglebutikken med sin LV-taske tilfældigt sat ved sine ben og så bare nyde, at de små kinadamer polerer hendes negle med shellak, til de ser blanke og indbydende ud.

-Hvordan kom du egentlig derud? Spørger jeg.

-Jeg tog en taxi, svarer hun.

En taxi?

-Og hvor fik du penge fra?

-Dem har du givet mig, siger hun.

Det er faktisk rigtigt.

Jeg har givet hende penge, for jeg holder hus med vores penge, og på den måde løber hun aldrig tør, for jeg tæller dem, jeg beregner, laver planer, ændrer planer, fylder huller ud. I budgettet, på feriekontoen og på neglekontoen … ja, jeg tager ansvar for os … det er det, som jeg er god til.

Og lillesub, hvad er hun god til?

Jo, hun er god til at være dejlig, hun er god til at være min pige, og hun er god til at bruge vores penge, og det er det, som de er beregnet til … at blive brugt, for så er der ligesom en mening med det hele.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: