lillesub og mig – blåsort mørke

Jeg sidder i min bil og venter.

Udenfor er det mørkt, og regn slår mod ruden. Jeg kan ikke undsige mig en nervøsitet.

Det er lillesubs stemme, som jeg hører.

-Pas nu på, der må ikke ske dig noget.

Men hvad kan der ske? Drugrape? Røveri?

-Du skal ikke lukke min cola op, før jeg kommer, skriver jeg i en sms.

Lige der, er det ikke lysten, som driver værket. Nej, det er noget andet i mig. Trangen til at dykke længere ind i mig selv, trangen til at gå på opdagelse i mørket.

Og så tænker jeg tilbage på dengang, jeg var en ung mand, og meget beruset.

Jeg ledte, og jeg gik fra bar til bar og endte på et jazzsted, hvor jeg spurgte efter hende, min dunkle veninde.

Her bagefter sidder oplevelsen i mig.

Lyden af sax, den kvælende røg og en bartender, der kunne være taget ud af detektivroman fra halvtredserne.

I mig summeres det op til et særligt mørke. Et blåsort, dunkelt mørke, som man kan trænge ind i og blive væk i.

Klokken falder i hak, og jeg stiger ud af bilen. På hotellet finder jeg det rigtige rum og går lige ind. Han står derinde.

Nøgen på nær latexmaske og handsker.

Jeg gør meget ud af netop det, latexmaske og handsker, da jeg forklarer lillesub om oplevelsen.

Og selvom mørket ikke gjorde mig meget klogere på mig selv, end jeg allerede er, så tilførte det et nyt billede.

Latexmaske og handsker!

Og det er det billede, som jeg vil tage videre med mig sammen med saxofonen, det blåsorte mørke, bartenderen og tusindvis af andre indtryk, der tilsammen fortæller en historie om mig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: