lillesub og mig – ejendomsret

Udsigten er til januars sne.

-Må jeg ringe og høre, om de har tid til at klippe mig?

Hun er på vej hjem i bussen, og hun kører lige forbi frisøren.

-Har du penge? Spørger jeg.

I hovedet løber jeg de seneste dages transaktioner igennem. Hun bør have omkring tusind kroner i kontanter og det samme på kortet

-Jeg har penge, siger hun.

Hun får lov.

-Tak, siger hun.

Varmen fylder mig.

Den begynder omkring kinderne, varmefølelsen, men afslutningen er en snurren, i mit skridt.

Det må være den glatte muskulatur i min pung. Disse rynkede strøg, der kan få dette særegne maskuline kendetegn til at bevæge sig som var det hendes hånd, der greb om mig og klemte, til jeg kun kan se rødt mørke, hvor vi kan gemme os sammen.

Følelsen er der stadig, da jeg sætter mig foran computeren, og der går en rum tid, før jeg igen kan koncentrere mig.

Det er min pligt at passe på hende, og det er min pligt at sørge for, at hun aldrig mangler noget.

Til gengæld får jeg hende … som min pige … og ejendom.

  1 comment for “lillesub og mig – ejendomsret

  1. januar 15, 2016 kl. 10:26 pm

    Reblogged this on SteneAnker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: