lillesub og mig – tristesse

Sidste uge var hård ved lillesub

I den arbejdsdeling, som vi har, så er det min opgave at passe på hende.

Jeg beskytter hende mod andre, og mod sig selv.

-Prøv nu at forholde dig til det, som du ved, sagde jeg.

Og hun prøvede, men mislykkedes, og min rødhårede livspartner kravlede langt ind under dynen. Så langt, at jeg ikke kunne føle hende længere, og det efterlod et hul, der var præcist så stort, at erkendelsen kunne komme igennem.

Mand, du elsker hende virkelig, sagde den, erkendelsen, og så satte jeg mig til at vente på hun kom frem fra dynen igen.

Det skete så i lørdags.

Da jeg kom hjem fra Netto, og havde læsset poserne af, så havde hun været i bad, og hendes kinder var blussende røde.

Så smurte de fregnede hænder madder. Steg med svær og tun og små kiks med smør og rød syltetøj, der stod godt til min kones teint.

Træt og mæt fik jeg en ide.

-Jeg tager en hviler, kom med, sagde jeg og satte mig i vores chaiselong.

Og så hoppede den lille røver op på mig.

-Jeg har spillet fisse, sagde hun, mens hun krammede mig.

Og hun fnisede som en lille pige, og jeg fik det helt dårlig over at være sådan en dårlig Master.

Hun skulle have en endefuld, skulle hun.

-Du skulle have nogle bank, sagde jeg.

-Det kan du da ikke nænne, sagde hun med en stemme, der lød noget i stil med Marylin Monroe, der synger til Mr. President.

-Øv nej, det kan jeg faktisk ikke, sagde jeg.

  1 comment for “lillesub og mig – tristesse

  1. marts 17, 2016 kl. 1:16 am

    Reblogged this on SteneAnker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: