Min projektcheftitel blev ved årsskiftet byttet ud med titlen: Analytiker.
Alligevel kommer jeg stadig hos chefen for arbitrageafdelingen.
Hvad skal analyseres? og hvordan skal han formidle det? Det handlede mødet om.
Formiddagslyset faldt ind gennem hans panoramavinduer, og på hans designerbord lå Information slået op.
Arbitragen var rødglødende.
-Har du hørt om det? Spurgte han.
Ingen anelse overhovedet, men inden jeg fik det formuleret, havde han besluttet at opdatere mig.
-Læs her, sagde han og skubbede Informeren frem mod mig.
Historien handlede om en 15-årig pige, der havde haft sex, først med en dreng, og derefter med hans venner … som var kommet forbi, og det hele var blevet videofilmet, og filmen derefter delt på nettet…. og pigen fortrød … bagefter.
-De skal dømmes, spruttede Arbitragen.
Jeg lod mine øjne hvile på artiklen.
-Ja, det er for galt, sagde jeg højt og slog min næve ned i Informeren.
Derefter gennemgik vi mit memo om privatkapitalen i forhold til nationalindkomsten.
Ved fyraften mødtes jeg med lillesub. Vi spadserede nær Nørreport, hvor vi, ganske uventet, rendte ind nogle venner, et ældre ægtepar.
Kvinden er den nydeligste lille, buttede pige, som lillesub og jeg kender særdeles godt.
Ja, lillesub kender hende helt op til albuen, og selv har jeg pisket hende til blods.
Jeg har hånet hende, slået hende, spyttet hende i ansigtet, spanket hendes fyldige bryster, og så har vi elsket sammen … indtil jeg mødte min lillesub.
-Hvordan går det? spurgte vi hinanden.
Og det gik godt, de var glade, og kvinden krammede først lillesub og så mig.
Hun syntes, jeg så godt ud, og vi aftalte at mødes … til kaffe.
Og lillesub ved godt, at jeg savner hende, men det er i orden, for ingen er som lillesub og vores sære forhold, hvor kærlighed kommer i smerte og sex efter ydmygelse.
Da vi kørte hjem, tænkte jeg på Arbitragen og på Informeren, og jeg indså, at jeg er en minoritet, og de vil skide på mig … og på lillesub …. så fuck dem.
Reblogged this on SteneAnker.