lillesub og mig – en råkold morgen

Jeg står på en cementtrappe i en kældernedgang, og knappen til ringeklokken er lige ud for mit bryst. Den lyser blåt, da jeg trykker.

Døren går straks op. Hun står gemt bagved, kun hendes fregnede ansigt og røde hår titter frem … og så hendes smil, selvfølgelig.

-Velkommen, siger hun.

Døren lukker sig bag mig.

-Du ser dejlig ud, siger jeg og fortsætter:

-Jeg vil gerne have slavetøs.

Jeg foretrækker altid at få det på plads med det samme, at få det aftalt … så der er rene linjer.

-Ja, siger hun.

Hun er klædt, som vi har aftalt, inden jeg ankom. Det vil sige, hun er helt nøgen indenunder sin sorte slåbrok.

Nøgen og så i højhælede, røde sko.

Jeg tager fat ved slåbrokkens krave og vrider den åben, så tager jeg fat i hendes bryster, der kaster sig i mine hænder, og rammer mig som blød varme, der breder sig fra mine håndflader og videre ud i mine læber, der igen siger noget.

Og det, de siger, egner sig ikke til dialog, for de fortæller, hvad deres venner, mine hænder, gerne vil gøre, og det, de vil gøre egner sig ikke til offentliggørelse, for det er ikke pænt at piske de nydelige bryster, der i blind tillid har kastet sig i de åbne håndflader og udsendt en behagelig fugtig varme, som egentlig burde afstedkomme en belønning.

Men måske er det netop en belønning at give sine bryster, og sine skamlæber, og sine balder til sin ægtemand, når nu han elsker, at det smerter i dem på den måde, det kun kan gøre, når de er blevet ramt urimeligt hårdt med lædersnerter eller af de blide håndflader, eller når de er blevet nevet stygt med fingrene hvorfra vielsesringen er fjernet.

-Jeg tager altid ringen af …. den giver sår, når jeg onanerer, siger jeg.

lillesub ler hjerteligt, og så lukker hun mig ud igen. Hun skal gøre klubben ren, og bagefter skal hun hjem, for det er hendes fridag.

Fra stedet på gaden foran døren er der cirka ti minutters gang til Laksegade, og da jeg træder ind i bankens foyer, møder jeg chefen for arbitragen.

-Hello Grey, har du haft en god ferie? Spørger han.

-Ganske god og dig?

Han vinker mig hen, så jeg kan se billeder på hans iPhone.

-Vinsmagning i Bordeaux, siger Arbitragen

-Lyder fantastisk, siger jeg.

-Det var fantastisk … ses vi ved frokosten?

Og det aftaler vi, altså at ses ved frokosten.

  1 comment for “lillesub og mig – en råkold morgen

  1. august 16, 2016 kl. 10:37 am

    Reblogged this on SteneAnker.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: