lillesub og mig – en kunstners bekendelser

Det er længe siden, at jeg har haft tid til at tegne.

Det er jobbet, der stjæler tid fra mig … jeg lader det stjæle, for mine opgaver taler til mit intellekt.

Modeller … matematiske, og de er som vinger, der tager mig langt bort fra Laksegade, og fra Arbitragen, som jeg ikke har haft tid til at spise frokost med længe.

Og så tænker jeg på, at spilteori, renteforudsigelser og Markovmodeller bare er en anden måde at få tilfredsstillelse på … en måde, der er noget forloren, når man sammenligner med lillsub, der er på min Nokia.

På min camera roll står hun sidst i striben.

Rød røv, netstrømper, røde sko med stilethæle, og sortmalet træ, og kæder og en nøgen kusse.

Kunsten er kommet til mig, og den forstyrrer mig i den grad, at det ikke er usædvanligt, at jeg stopper midt i agten.

-Jeg skal lige tage et billede, siger jeg.

lillesub siger ikke noget, undtagen, når jeg er kommet.

-Det var godt, siger hun.

-kom, lad os ligge lidt sammen.

Og så ligger vi i mørket, med belysning nedefra af røde lysdioder og lyde fra gaden, hvor folk er på vej til arbejde.

-Det var dejligt du kom, siger hun til farvel.

Udenfor alene indånder jeg Indian summer og overvejer, hvorfor jeg egentligt skal tilbage til Laksegade.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: