lillesub og mig

lillesub og mig er fiktion skrevet i blogform. Oplægget er en midaldrende mand, der blogger om sit forhold til sin slavinde, som han er gift med.

Indhold

78) lillesub og mig – vred hvid mand (indlæg 3 september 2016)
79) lillesub og mig – en kunstners bekendelser (indlæg 8 september 2016)
80) lillesub og mig – liderlige kællinger (indlæg 10 september 2016)
81) lillesub og mig – flødeis (indlæg 17 september 2016)
82) lillesub og mig – krævende positur (indlæg 22 september 2016)
83) lillesub og mig – Grillen (indlæg 1 oktober 2016)
84) lillesub og mig – Hærværk (indlæg 7 oktober 2016)
85) lillesub og mig – sexaben (indlæg 13 oktober 2016)
86) lillesub og mig – Enjoy The Silence (indlæg 15 oktober 2016)
87) lillesub og mig – sexslaver (indlæg 21 oktober 2016)
88) lillesub og mig – abstrakt (indlæg 29 oktober 2016)
89) lillesub og mig – fritidsjob (indlæg 5/11 juni 2016)
90) lillesub og mig – den indre sandhed (indlæg 9 november 2016)
91) lillesub og mig – Hverdagen (indlæg 12 november 2016)
92) Lillesub og mig – verden er så stor så stor (indlæg 18 november januar 2016)
93) lillesub og mig – black friday (indlæg 26 november 2016)
94) lillesub og mig – dyrevenner (indlæg 3 december 2016)
95) lillesub og mig – dagens foredrag (indlæg 10 december 2016)
96) lillesub og mig – vinterferie (indlæg 16 december 2016)
97) lillesub og mig – mandejagt (indlæg 20 december 2016)
98) lillesub og mig – voksenparty (indlæg 22 marts 2016)
99) lillesub og mig – farvel til banken (indlæg 30 december 2016)
100) lillesub og mig – epilog (indlæg 5. januar 2017)

lillesub og mig – epilog (indlæg 5. januar 2017)
Jeg begyndte at skrive ”lillesub og mig” i maj 2015. Det blev til næsten 100 indlæg, men nu føler jeg, at slutningen er nået.

Resultatet kan jeg godt lide, og jeg arbejder derfor på en samlet udgivelse af alle indlæg som e-bog.

Men de løbende udgivelser kommer jeg helt sikkert til at savne, så jeg arbejder på forskellige nye småprojekter, som jeg vil prøve af her på siden.

Vent og se.

Hilsen
Jørgen

lillesub og mig – farvel til banken (indlæg 30 december 2016)
Tit overvejer jeg at skifte job.

-Jeg tror jeg siger op i dag, siger jeg til lillesub.

-Det er det, som du vil? Spørger hun.

-Ja, siger jeg.

-Jeg elsker dig, siger hun.

HR-chefen tager det pænt.

-Jeg kommer til at savne dig, Grey, siger hun.

Arbitragen er uforstående

-Hvad vil du så lave? Spørger han.

-Tegne nøgne damer, siger jeg.

-Det kan du da ikke leve af!

-Nej, men det giver mig stiv pik, siger jeg.

Nede i Laksegade er det den 30 december 2016, og det eneste, som jeg ønsker, er at efterlade et vidnesbyrd.

Der er ingen dybere mening, der er ingen gud, der er intet rigtigt, intet forkert. Der er kun os to, lillesub og mig, følende hinanden gennem belønningscentre, der gløder, når vi klimakser i rødt, og der kun høres stønnen.

Stønnen!

Det er denne stønnen, som jeg vil efterlade.

Et astronomisk gammafyr, der stråler helt ud til enden af universet, hvor de udenforstående kan se lillesub og mig som et hologram … et forsimplet billede af noget, som er meget mere.
.

researchers-simulate-astrophysical-jets-in-the-lab

lillesub og mig – voksenparty (indlæg 22 marts 2016)
Sandra kysser mig på munden, da hun lukker mig ind.

Hendes sorte paryk sidder nydeligt, og det giver mig en behagelig følelse straks at kærtegne hendes bare mandelår.

Indenfor er der et par, som jeg allerede kender.

En kvinde i fyrrene og hendes pensionistkæreste.

Og så er der er tre andre personer, som jeg ikke har mødt før.

En lækker skaldet, muskuløs fyr på min egen alder, en meget ung twink og sammen med ham, en ældre østeuropæisk kvinde … en pæn rengøringskone med afbleget, kortklippet hår.

Rengøringskonen! Hun er lige mig… hende ville jeg gerne tæve, men jeg har lillesub, og hende har jeg givet mit hjerte … for altid …, og derfor nøjes jeg med missionær, mens jeg forundres over mig selv.

lillesub og mig – mandejagt (indlæg 20 december 2016)

Informations nye chefredaktør er helt klart anti mig. Altså imod en som mig, der lever i et D/s forhold, hvor jeg, manden, er den dominante.

-Information er ude efter mig, siger jeg højt.

Vi holder for rødt lys … lillesub sidder ved min side og fanger Pokémon.

-Måske er der en lov på vej, hvor manden ikke må bestemme over sin kone … han må ikke engang styre hendes pengesager …

Trafiklyset skifter til grønt.

-Og jeg har dit dankort … det er lige til 20 dages betinget tid.

-Hmm, siger lillesub.

-Hvorfor skal samfundet egentligt blande sig i det? Det er vel konens egen sag?

-Sådanne kvinder tør ikke forlade manden, siger lillesub

-Tør du heller ikke forlade mig? spørger jeg.

-Nej, siger hun og kærtegner mit lår med sin varme hånd.

lillesub og mig – vinterferie (indlæg 16 december 2016)

Min restferie har givet mig fridage … i december.

Måske skulle jeg være taget til Bangkok …. et smut forbi Patpong eller Nana Plaza, men i stedet blev det altså til hjemmeferie og til daglig kørsel af lillesub, som ikke har fri.

Hjemmeferie med tid til min hobby – tegning.

Og mens jeg træner min tegnemotorik, så tænker jeg på, hvad kunst egentlig er.

-Alt, hvad en kunstner udnævner som kunst, …. er kunst, sagde Marcel Duchamp og udstillede et urinal.

Genialt, indser jeg.

Men hvad så med porno? så kan det også være kunst.

Jeg skal bare blive kunstner, og så udstille porno, så er det kunst … men måske er jeg allerede kunstner? .. I dag er vi vel alle kunstnere?

I dagens postfaktuelle verden, har vi givet eksperterne fingeren, og på internettet udbreder vi alt … også kunst … fra peer to peer.

Dyre akademier med adgangskrav er ikke længere bolværk .. er ikke længere begrænsninger, der adskiller kunstneren fra tilskueren, der beskytter parnasset … og forretningen.

På en gammel fil, har jeg fundet et billede, som jeg tog af lillesub for nogle år siden.

Hun er iklædt højhælede lakstøvler, men er ellers nøgen. Hendes arme er holdt over hovedet ved stållænker, og hendes udtryk er … stærkt pirrende.

Angst og ydmygt … afventende.

Og nu er ventetiden forbi, nu kommer hendes Master og tegner hende … gør hende til kunst, som man kan gøre, når man elsker.

lillesub og mig – sdagens foredrag (indlæg 10 december 2016)

Hun har taget et sent bad, og da hun putter sig ned i sengen til mig, er hendes røde hår stadig fugtigt.

Det er fugtigt og rettet helt ud.

Hendes hud damper, og hendes øjenlåg har den særlige rødlige transparens, som jeg elsker at se igennem.

-Du er min dejlige lillesub, siger jeg.

Så putter hun sig helt ind til mig, og selvom det er mørkt, kan mine fingre tydeligt mærke, hvor fin hvid hendes hud er.

Fin hvid og fyldt med fregner, der får min pegefinger til at hoppe, som var den en gadedrengs karet, der blev trukket hen over toppede brosten.

Fregnerne er det sidste, som jeg ser, inden jeg falder i søvn.

Den næste dag holder jeg foredrag for hende.

Jeg taler om, hvordan vi bliver undertrykt af os selv, når vi insisterer på regler for alting, og når vi nidkært forlanger at betale skat.

-Vi forstår simpelthen ikke, at rige mennesker, altså super rige, er ligeglade med skat, for de betaler kun den skat, som de selv synes, de behøver at betale ….. og i vores selvbedrag røvrender vi os selv.

Lillesub fanger en pokémon, som er udenfor i vores have.

-Det eneste, som almindelige mennesker interesserer sig for, fortsætter jeg, er hvordan man kan begrænse naboen. Hans seksualitet, hans sexisme, hans racisme og hans kontanter, som han måske har tjent ved at samle flasker.

-Hvad kan vi gøre? Spørger lillesub og lukker sit Louis Vuitton etui om sin iPhone.

Ja … hvad kan vi gøre?

-Vi kan stemme på Trump og på Le Pen og på Femstjernebevægelsen, og så kan vi holde os klar.

-Klar til hvad? Spørger hun.

-Friheden, siger jeg.

lillesub og mig – dyrevenner (indlæg 3 december 2016)
Jeg trykker på knappen og sender min rapport til direktionen.

Det er en milepæl for mig … faktisk kulminationen på flere års anstrengelser. Forude venter præsentationen, hvor jeg fremlægger mine konklusioner, men til den tid skriver vi 2017.

Lige nu tillader jeg mig at slappe af.

-Jeg kører hjem nu, jeg kan samle dig op på Torvet, siger jeg i telefonen.

Lillesub er taget i byen for at få motion og for at se på dyr … i dyrehandlen.

Jeg er afslappet, mens jeg kører gennem byen, og jeg er glad, da hun vinker til mig på parkeringspladsen.

Hjemme laver hun kaffe til mig, og hun serverer en kage.

-Jeg vil have en eftermiddagslur, siger jeg.

Hun smiler, og så kommer det.

-De havde en lille skildpadde, den bliver ikke ret stor … den lever af rejepulver, og et startsæt koster 1000 kr. … må jeg få sådan en?

Jeg lægger mig og forsøger at sove.

En skildpadde!!!

Der er en side i mig, der straks vil sige ”ja”, en vigtig side, der kun tænker på en ting … at gøre hende glad.

Så er der en anden side, der straks vil sige ”nej”. Nej til mere kæledyrspis og nej til et startsæt til 1000 kr. Et startsæt, der hurtigt bliver til en søanemone og til et 100 liters akvarium og til skildpaddedyrelægeregninger … og til en skildpaddekusse, så den lille drønnert ikke bliver ensom.

-Har du allerede sovet? spørger hun.

Jeg står foran hende med mine hovedtelefoner i hånden. Hvis man lytter efter kan man høre Pink Floyd .. The Wall ..hviske ud fra højtalerne.

-Jeg har tænkt over det … jeg vil ikke have nogen skildpadde i huset … så det er udelukket, siger jeg

Hun smiler og slår væk fra dyrehandlersiden på sin Mac book… hun accepterer straks min beslutning.

lillesub og mig – black friday (indlæg 26 november 2016)
Det er mørk, da jeg holder ved hendes arbejde.

-Hej skat, siger hun og kysser mig.

A5’eren brummer og pløjer sig ned mod Dronning Louises Bro …

Jeg skal fotografere hende i weekenden, og vores udgangspunkt er den røde lakcorsage, som vi købte forleden …. der skal dog suppleres.

-Jeg vil gerne have sorte netstrømpebukser … og nye sko, siger lillesub.

-Jeg tror Pierre Patrick er helt lukket nu, siger jeg, men vi kan godt prøve at tage derind … til Studiestræde.

-Ja, det er en god ide, siger hun.

Pierre Patrick har lukket, øv, nu er der en frisørsalon og en restaurant. Men SM-shoppen er der endnu.

-Kom, siger jeg.

Og så tager vi de få skæve trin op og går ind.

Ekspedienten er den samme.

-Jeg kan huske, jeg har set dig før, siger han henvendt til mig.

Han har ingen sko til salg, kun et hvidt læderhalsbånd med grønne, gule, hvide og røde similisten.

Der er dog ikke noget forlorent ved lillesub, da hun prøver halsbåndet.

-Du er smuk, siger manden til hende.

Og jeg er helt enig … lillesub er smuk som hund, og en præmietæve skal have sten. Brillanter på fingrene og forlorne plastiksten på et hvidt halsbånd om halsen, hvis lænkede kontur minder mig om, hvorfor vi mødtes.

Min tæve og hendes perverse mand, der bare ønsker at være sammen med hende … alene … og for altid.

lillesub og mig – verden er så stor så stor (indlæg 18 november januar 2016)
Man hører om mennesker, der oplever noget paranormalt, når en nær slægtning dør.

-Jeg følte, noget var galt, siger de, og så udånder deres nære netop i det øjeblik, mange tusind kilometer borte.

Der er mere mellem himmel og jord … sådan udlægges det.

-Mor er død, sagde min far i telefonen, hun døde klokken halv seks i morges.

I Laksegade er klokken nu ni, og da jeg lægger telefonen, overvejer jeg det paranormale.

Klokken halv seks … i morges … en hverdag.

Jeg så godt ud i badeværelsesspejlet … erektionen var flot, og det manuelt fremkaldte klimaks føltes … som vanligt, slet ikke dårligt, men paranormalt? Bestemt ikke.

Og egentlig skuffer det mig, for jeg vidste, hvad vej det gik, og når jeg har kysset lillsub godnat de sidste aftener, har jeg lige følt efter, inden jeg slumrede hen .… er det nu … dør hun lige nu … på plejehjemmet?

I går aftes så jeg en fysiker på youtube.

-Gravity is negative energy that cancels out everything else … the total sum of energy in the universe is zero which means that the universe can be created from nothing.

Intet som helst, bare en kvantum fluktuation i vakum, og i det lys er det indlysende, at begreber som godt og ondt, rigtigt og forkert … blot er ligegyldigheder skabt af proteinrobotter, der uanset de bedste intentioner ender med at blive egoistiske evolutionære robotsvin.

Ved frokosten er jeg vist stille.

-Er der noget galt Grey? Spørger Arbitragen.

-Min mor døde i morges, svarer jeg.

HR-chefen holder op med at rode i sin broccolisalat.

-Jeg kondolerer, Grey, siger hun.

Det er der sådan set ingen grund til. Min mor, min demente robotmor, er bare annihileret og dissiperet til vakum energi.

-Tak … det er pænt af dig, siger jeg.

-Måske du skulle tage et par fridage, foreslår Arbitragen.

Jeg tænker, at Arbitragen nok er en Von Neumann probe .. udsendt fra et parallelunivers for at sprede sit neoliberalistiske pis til hele galaksen … og til gasplaneten Uranus, der helt sikkert vil kunne danne udgangspunkt for et erhvervseventyr.

-Jeg tror, jeg vil gå ud og få noget thaifisse, siger jeg og forlader bordet.

-Han skulle vist tisse, hører jeg HR-chefen sige bag mig.

lillesub og mig – Hverdagen (indlæg 12 november 2016)
Det er rengøringsdag i klubben.

Her til morgen har kulden endelig indfundet sig, og jeg kan se min egen ånde fortætte sig, mens solen spiller i byens ruder.

Ved adressen træder jeg ned, og lillesub lukker op.

Hun er min kone! … og min hore.

Den sorte nylonsag klæder hende, og det samme gør den knitrende lyd, der fremkommer, da jeg kører min kolde, ru hånd over stoffet, der dækker hendes balder.

Hælene på hendes sko gør hende højere end mig, og i frontview er det den nøgne kusse, der lyser rummet op.

Hårløs … det skulle være lovpligtigt for alle kvinder.

Vi bliver i SM-afdelingen, og jeg beder hende stå foroverbøjet med sine arme ud til siden, hvor hun kan holde fast i de sorte træbjælker.

Nylonsagen ruller jeg op, så balderne … hendes hvide røv … er tilgængelig.

Piskene … den flerhalede ruskindssag og bullwiph’en … hvad betyder de egentlig for mig?

Tilfredshed!

Tilfredshed og seksuel ophidselse … allerede ved det første slag, hvor jeg ydmyger hende .. kvinden … der må stå passiv og tage imod.

-Du er så fucking streng Master, sagde pornotøzen forleden.

Og hun har ret.

I sengerummet sætter jeg den samme pornofilm på igen.

Fem MILFs .. halvfede, men svulmende lækre … og villige.

Der er intet påtaget ved deres begær, og det virker naturligt, at deres fem partnere er dysproportionerede chokolademænd, som har fået piercet glitrende glasperler i deres hud.

Så tager jeg min lædermaske på, og med den bliver jeg til en pervers sexualforbryder, der har sneget sig ind hos MILF’erne og deres tilfredsstillere, og mens de svulmende lækre tøser besøger venindernes mest frække hulheder, kan jeg mærke lillesubs tunge under mig.

I afslutningsøjeblikket vender jeg tilbage til rationaliteten og styrer mine gener, så de lander midt på hendes mave … uden at smudse den pæne, sorte nylonsag.

-Tak fordi du kom, Master, siger min kone.

lillesub og mig – den indre sandhed (indlæg 9 november 2016)
De havde lovet sne, men der er kun mørke.

Meteorologerne har taget fejl på samme måde som meningsmålingerne.

Trump er valgt til Præsident!

I A5’eren tænder lillesub sin iPhone og stiller ind på Pokèmon Go.

-USA har valgt kussen … eller fravalgt kussen, siger jeg.

lillesubs ansigt lyser op, en Pokèmon er gået i hendes fælde.

-Det er de intellektuelles Waterloo, fortsætter jeg

-Hvad? Spørger lillesub og kaster en Pokeball

-Valget … i USA!

Hun sænker sin iPhone og lægger sin hånd på mit lår.

-Hvem ville du have stemt på? spørger hun, Jeg tror, du ville have stemt på Trump …. du skulle da være glad nu.

Jeg bakser med den adaptive fartpilot … sætter den på 63 Km/t … så får jeg ingen fartbøde for overtrædelsen.

lillesubs ansigt lyser igen op, en ny Pokémon er gået i fælden.

lillesub og mig – fritidsjob (indlæg 5/11 juni 2016)

Det er for besværligt at komme ind på, hvorfra jeg kender hende.

Men jeg stod i hendes klinik.

-Han kommer kl 10, sagde min veninde.

Hun er faktisk ret lækker, privat sub … i klinikken … hvad der efterspørges.

Og så ringede det på døren.

En flink ældre herre … som jeg selv … sådan vil jeg beskrive ham.

Hun viste ham rutineret på plads …

-Tak, sagde hun og tog imod pengene.

Først var det lidt akavet, men jeg tog initiativet … jeg kunne mærke, at han var veg.

Der er mange muligheder, når man er tre køn. Og åben for ideer.

-Jeg har taget dem her med … til dig, sagde han.

I sin hånd holdt han et par trusser. Neongule og med g-streng.

-Sådan rigtig gay style.

Han virkede en anelse forlegen.

Jeg tog dem på, og i næste øjeblik mærkede jeg fornemmelsen.

Gay style!

Jeg pustede pectoralis op og gik i spiller positur, mens jeg nev i vorterne med den anden hånd.

Han var tilfreds, det er jeg sikker på.

-Tak for hjælpen, Grey, sagde min veninde bagefter.

Hjemme var lillesub ved at lave mad.

-Hvordan gik det? spurgte hun og kyssede mig.

Jeg forklarede hende om de gule trusser, om gay style og om det at underkue en slave, og så viste jeg hende tussen.

-Så er du jo prostitueret, lo hun.

Prostitueret!

lillesub og mig – abstrakt (indlæg 29 oktober 2016)

Det røde lys forhindrer, at rummet er helt mørkt.

Vi kysser goddag, og i spejlet kan jeg se hendes røde laksko … laksko med stilethæle, og sorte nylonstrømper og noget hvid hud, hvor benet går over i krop. Hvid hud med huller, som jeg sætter fingene i og triller hende videre fremad som en menneskelig bowlingkugle, der ruller hen mod åbningen og forsvinder ned i mørket.

I SM-rummet lægger jeg mine ting frem.

Lædermaske, piske og et læderhalsbånd, som hun tager på.

-Tag en pude og sæt dig på knæ, siger jeg.

Foran mig sidder hun i slavindepositur.

Hendes røde hår falder ned over de fregnede skuldre, og læderhalsbåndet indrammer hende, så hun fremstår som en rekvisit på en scene, der udgøres af ru, hvidmalede granitvægge, jernkæder, håndledsmanchetter og en træbænk.

En kneppebænk … rødt læder indrammet af sort træ, der spreder sig ud på samme måde, som de kvindeben, der plejer at være spændt fast der.

Hvad skal en sadistisk, dominant mand stille op med sin underdanige kone?

-Jeg er meget tilfreds med dig, siger jeg.

Og idet jeg siger det, får jeg erektion.

På den hvide væg kan jeg se et skyggeteater, hvor en lang, tyk kæp bruges til at kærtegne et kvindeansigt.

Scenen fascinerer mig, og jeg holder fokus der, mens jeg fortsætter dialogen.

-Du er en meget dygtig pige, og vi har det godt sammen. Du tjener vigtige penge til os. Både med dit arbejde hos de gamle og med din rengøring … her i klubben. Det er et vigtigt bidrag, som gør vores liv nemt. Ikke sorgløst og ikke lykkeligt, nej det sørger vi selv for, men vores penge … dine og mine penge, gør det nemt for os, så vi kan koncentrere os om at være lykkelige. Og jeg er lykkelig sammen med dig, jeg har fuld frihed i min seksualitet, jeg kan bruge dig, som jeg vil, jeg kan bruge pornotøzen, som jeg vil, jeg kan tage til homofest eller gå til luder … som jeg vil, og jeg ved, at jo mere jeg udlever, jo mere tilfreds jeg er, jo lykkeligere bliver du.

-Ja, Master, siger hun.

Bagefter elsker vi som nutidige missionærer.

Pornofilmen på Sony Bravia er vores moderne kunst i en stue, hvor jeg egentlig godt kunne leve med hende for altid, uden nogensinde at komme ud.

lillesub og mig – sexslaver (indlæg 21 oktober 2016
Hjørnebordet i kantinen er ledigt.

Jeg udnytter ensomheden til et hurtigt blik på en tegning, som jeg arbejder med.

-Hvad har du der, Grey? spørger Arbitragen.

Han har simpelthen sneget sig ind på mig, og med ham også HR-chefen.

-Mad Max, Fury Road, siger jeg.

Arbitragen ser desorienteret på mig, mens HR-chefen er mere med.

-Ej hvor flot Grey, siger hun.

Arbitragen drejer min hånd, så han bedre kan se billedet på min Nokia Lumia.

-Er hun ikke vel ung? Spørger han

Breeding!

Det er på Pornhub, at jeg ser breeding, men det er på Netflix, at det løftes og giver mening.

Imortan Joe’s breeding stock, hans slavinder, hans udvalgte wifes.

Sparsomme, hvide gevanter, lolitahud og slavinder.

Filmens orangerøde ørken og det åbenlyst forkerte når ind til mig… inspirerer mig.

Grab em … with the pen, tænker jeg.

The Splendid Angharad, hun er skuespillerinde, siger HR-chefen og nikker mod min Lumia.

-Nåeh, men så forstår jeg bedre, siger Arbitragen, kom lad os få noget frokost.
.
splendid

lillesub og mig – Enjoy The Silence (indlæg 15 oktober 2016)

Jeg har to computere klar.

Jeg skal bestille billetter …. til hende.

Master klarer alt, som hun siger.

Ventetiden går mig på, for jeg er til eksamen.

Nervøsiteten begyndte for en time siden, indtil da, var det bare en opgave, der skulle løses.

Så sker det, og jeg mislykkes … ikke helt, for jeg får billetter, men ikke præcis dem, som hun har ønsket.

-Tak for biletterne, siger hun alligevel glad i telefonen.

Om aftenen glæder hun sig til koncerten med guderne.

All I ever wanted
All I ever needed
Is here in my arms

Jeg genkender teksten fra diskantlyden, som når mig fra hendes earplugs.

Bag hende lægger jeg mine hænder på hendes skuldre. Hun slipper et øjeblik iPaden, og drejer sit ansigt mod mig.

Hun smiler, og det gør jeg også.

Vi er hun og jeg alene i stuen.

lillesub og mig – sexaben (indlæg 13 oktober 2016)
Egentlig ville jeg have filmet hende, men min erektion var i vejen.

Pornotøzen havde ikke erektion.

I stedet led hun af akut vandfald, der stod ud mellem hendes ben, så det var helt umuligt at samle sig … overhovedet.

Pisk … eneste løsning … pisk.

Pisk!

-Jeg tænder på at slå og ydmyge kvinder, sagde jeg.

-Ja, du er så fucking streng, Master, sagde hun.

Min taske var fyldt med reb, men jeg tog et andet valg.

-Tag fat i dine knæhaser, sagde jeg.

Og så fik hun pludselig også erektion.

Hendes legeme strittede blåviolet … og rød, og for hver snert, der tog turen forbi, gik sceneriet mere og mere amok.

-Har du set sexaben, mens jeg har været væk? Spurgte jeg.

-Ja, Master, svarede hun.

-Hvad ser du? Spurgte jeg.

Og det forunderlige er, at hun lige præcis ser den slags porno, som jeg udsætter hende for.

Kvindefornedrende scenerier, som bare er for meget, og som må være lavet ved en fejl. Og denne fejl har så fyldt internettet gennem knopskydning.

En kloning af perversitet, som ingen ser, på nær altså pornotøzen … og så mig.

lillesub og mig – Hærværk (indlæg 7 oktober 2016)
Seks piger, og to unge mænd. sådan var mit hold i spilteori. Fremtidens tradere.

Jeg tager mig tit til munden, lige inden jeg begynder undervisningen.

En overspringshandling på samme måde, som mit kneppegame.

Hvem ville jeg kneppe blandt dem?

Oftest er det pigerne, men af og til er det en fyr … når jeg for nyligt har været i klub.

En hvid drengerøv i mørket og et kondom sirligt placeret ved det ene knæ. En glat halvmåne med slips, som jeg kan trække i, til munden ikke kan sige andet end: ”Tak”.

-Kender I Tom Kristensens roman, Hærværk? spørger jeg ud i luften.

Først siger de ingenting, men så siger en af pigerne noget.

-Jeg læser faktisk aldrig bøger…. men hvad særligt er der ved den roman?

På white boardet visker jeg sidste times formel ud.

-Næh, for til september gaar jeg i hundene, skriver jeg i stedet.

-Vi er i oktober nu, siger pigen fra før.

-Nå ja, siger jeg, men så må vi hellere komme videre med nulsumssimulering.

lillesub og mig – Grillen (indlæg 1 oktober 2016)

Jeg har foreslået Grillen, hvor jeg for nyligt har spist med min søn.

-Hvad er det for noget negermusik? spøger lillesub.

Og musikken er virkelig høj og undergrundsagtig .. som vi.

-Har I vin, spørger lillesub servitricen, som har sølvringe i overlæben.

De har ikke vin.

-Tag en Brooklyn Lager, siger jeg.

Så venter vi, og mens vi venter, ser jeg på hende.

Hendes Lacoste sko, hendes Louis Vuitton taske, hendes røde hår og de lyse øjne og mælkevejen af fregner, og hendes Gucci briller med glidende overgang, der reflekterer Amagerbrogades lys, som afsætter noget i mig.

Noget, som når man ikke kan lade være med at smile, fordi man bare er glad.

Hjemme bliver hun fuld…. og frivol.

-Jeg har altid været en liderlig so …. en underlig pige, siger hun.

Ordene får mig igen til at smile.

-Det er derfor jeg elsker dig, siger jeg.

Og så stryger jeg bagsiden af min hånd over hendes kind.

lillesub og mig – krævende positur (indlæg 22 september 2016)
Jeg glæder mig, mens jeg fylder bilen op med grej.

Det er lillesub, som har lavet aftalen, og mødestedet er klubben, som vi kan låne.

Som en ide forsøger jeg med grøn baggrundsflash … det virker ikke.

Men modellen virker.

Hun springer frisk og nøgen ind på lærredet, og langsomt skyder jeg os fri for hæmninger.

Bryster, balder og linsen lige i kussen … og så på benene igen.

Med hænderne i siden, og det lange røde hår kastet imod mig, afkræver posituren mig et svar.

-Hvad så … er du til noget?

Og det er fedt at fotografere hende, mens lillesub holder gråtoneskalaen og mit flashkit siger lyde, der er fra det ydre rum.

Sputnikker med blink og rawfiler i Photoshop, som jeg bruger til at lave highpass retouchering, der glatter huden ud og sender os tilbage i halvfjerdserne, hvor damer kun var noget, jeg drømte om.

Og kunsten tænder mig. Den tænder mig så meget, at jeg får lyst til musik, da vi er alene igen.

-Jeg ser lige en film, siger jeg til lillesub.

Og så spiller jeg karaoke til lyden af wild amateur gangbang orgy, mens lillesub gør rent på toilettet.

lillesub og mig – flødeis (indlæg 17 september 2016)

Vores Netto har døgnåbent, og klokken er tyve, da vi handler ind.

-Fyldig og tør, læser jeg op.

Hvidvinen rækker jeg tilbage til lillesub, der ikke er til sur hvidvin.

-Tag dog Chablis’en, siger jeg så.

Så er det min tur, og min last er flødeis, som der her slutseptember ikke er mange varianter af i frysedisken.

-Kan du lide dem her?

Jeg viser hende en pakke med vaffelis, og det kan hun. Så meget, at hun allerede har lagt en pakke i vognen uden at spørge om lov.

-Hvad helvedet! har du taget en pakke uden at spørge? Siger jeg højt.

Og så fortsætter jeg med sødt at irettesætte hende, mens vi kører vognen hen til sodavandsafdelingen.

Da vi pakker A5eren, opdager jeg en pose i bagagerummet.

-Det er mit latextøj … det lugter, siger lillesub.

I begyndelsen fandt jeg hendes elskere, men nu kommer de bare til hende. Og jeg opmuntrer hende, for jeg kan godt lide, at fremmede mænd maler hendes barm med pensler af knyttede næver, og gør hende lykkelig ved at mase sig ind til hun savler, for et eller andet sted, så fortæller det mig, at hun er et dyr.

-Du ser fucking godt ud i latex … jeg vil snart filme dig igen, siger jeg.

Og så tænker jeg på min egen krop, der står spændt foran spejlet om morgenen. Sådan tilbagelænet poserende og helt vild af energi, der er dyrisk, og så tænker jeg på, hvor godt de to kroppe vil stå til hinden, hendes latexkrop og min homokrop .. sådan Tom of Finland-agtig og med sort baggrund og et closeup, der får tilskuerne til at tvivle på det, som de ser, mens musikken spiller.

Musik der kunne være ”See you again” eller ”Wildest dreams” eller ”Goodbye” featuring Lyse, eller ”Here she comes again” eller noget andet musik, der passer ind i mit fetichunivers.

lillesub og mig – liderlige kællinger (indlæg 10 september 2016)

Der var reception fredag eftermiddag, og mange tog en drink.

HR-chefen, Arbitragen og jeg selv flød hen i de sorte læderstole, som er tættest ved ovenlyset.

Omkring os vimsede unge praktikanter … piger.

-Hvor meget mon sex fylder i et gennemsnitsmenneskes liv? spurgte Arbitragen.

-Ha ha …, HR-chefen lo, sikke en spørgsmål … gider du skænke et glas mere … det er en fantastisk Chablis.

Inden Arbitragen nåede at reagere havde jeg skænket op.

-Tak … min mand henter mig i dag, sagde HR-chefen.

Arbitragen fortsatte sin fabuleren, han var beruset, tydeligvis … og det optog ham … det med sex.

Mærkeligt, for normalt er han …. sådan røvsyg.

Egentligt er gennemsnittet slet ikke interessant, det interessante er hvornår det enkelte menneske bliver liderligt nok, til at krænge overfrakken af og penetrere eller penetreres.

Forleden filmende jeg pornotøzen, mens en fremmed mand sprøjtede ud over hendes ansigt … jeg ville have et cumshot, og det fik jeg.

-Bliv ved med at sutte! råbte jeg på bedste instruktørvis.

Pornotøzen krænger overfrakken af, når hun får besked på at stå nøgen i sin stue med lædermaske på, og hun går helt i drivvåd mode, når hun hører fremmede stemmer i entreen.

Min stemme plus en fremmeds, så vælter det ud af hende.

-Jeg tror generelt, at mænd er mere liderlige end kvinder, sagde Arbitragen.

-Nå I to, min mand venter dernede … god weekend, sagde HR-chefen og rejste sig.

-Hvad tror du, Grey? Arbitragen så efter HR-chefen, mens han stillede spørgsmålet.

-Jo … du har nok ret … mænd er mere liderlige end kvinder, svarede jeg.

lillesub og mig – en kunstners bekendelser 8 september 2016)
Det er længe siden, at jeg har haft tid til at tegne.

Det er jobbet, der stjæler tid fra mig … jeg lader det stjæle, for mine opgaver taler til mit intellekt.

Modeller … matematiske, og de er som vinger, der tager mig langt bort fra Laksegade, og fra Arbitragen, som jeg ikke har haft tid til at spise frokost med længe.

Og så tænker jeg på, at spilteori, renteforudsigelser og Markovmodeller bare er en anden måde at få tilfredsstillelse på … en måde, der er noget forloren, når man sammenligner med lillsub, der er på min Nokia.

På min camera roll står hun sidst i striben.

Rød røv, netstrømper, røde sko med stilethæle, og sortmalet træ, og kæder og en nøgen kusse.

Kunsten er kommet til mig, og den forstyrrer mig i den grad, at det ikke er usædvanligt, at jeg stopper midt i agten.

-Jeg skal lige tage et billede, siger jeg.

lillesub siger ikke noget, undtagen, når jeg er kommet.

-Det var godt, siger hun.

-kom, lad os ligge lidt sammen.

Og så ligger vi i mørket, med belysning nedefra af røde lysdioder og lyde fra gaden, hvor folk er på vej til arbejde.

-Det var dejligt du kom, siger hun til farvel.

Udenfor alene indånder jeg Indian summer og overvejer, hvorfor jeg egentligt skal tilbage til Laksegade.

lillesub og mig – vred hvid mand 3 september 2016
På Facebook ser jeg mulige venner.

Billeder af mennesker, som jeg kan klikke på og anmode om venskab.

Der, blandt søde piger og mænd med skæg, sidder min S-ven … han er altså også på facebook, men herinde vil han ikke være mig bekendt … altså kun som et billede af en mulig ven.

Faktisk så tror jeg slet ikke, han vil være min S-ven mere.

Det var min Audi A5 sportsback, som gjorde udslaget.

Vi stod på Christianshavns vold, da jeg fortalte ham om den.

Han blev ikke misundelig, nærmere sådan træt.

Træt af, at vi kun har vores perversitet til fælles.

Vi ser forskelligt på samfundet, på familien, på konerne, og på hvad der er moralsk rigtigt og forkert.

Han er til et fast job, A-skat og en trecylindret Opel Corsa og er absolut imod sort arbejde.

Jeg er til …. friheden… og er absolut imod… hmmm … samfundet.

  2 comments for “lillesub og mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: