Noget mere

Om romanen.
“Noget mere” er min anden roman, og  den bliver udgivet på eget forlag. E-bogsversionen kan downloades gratis, mens bogversionen kan købes direkte fra mig. Papirbogsversionen er for dig, der holder af “gammeldags” bøger og / eller for dig, der gerne vil støtte min forfattervirksomhed.

Hent Jørgen Olsens roman – Noget Mere – gratis som e-bog herunder

nogetmeredownload

(Du skal være tålmodig, for der går cirka 20 sekunder, inden der sker noget, efter du har trykket)

Hvis du ikke ved, hvordan du henter og læser en e-bog så tryk for vejledning her

Køb Jørgen Olsens roman – Noget Mere – som rigtig bog.

Du kan købe en rigtig papirversion af romanen direkte fra mig. Prisen er 199 kr. plus et ekspeditionsgebyr på 50 kr. i alt 249 kr. Send mig en e-mail på jorgenolsen@dadlnet.dk, så sender jeg information om, hvordan du kan betale med bankoverførsel, Mobilepay eller Swipp. Du kan også bruge formularen her til at afgive din bestilling

 

Se trailer for Noget Mere herunder

 

Kunsten og “Noget mere”.
Under arbejdet med Noget Mere har jeg lavet en række sort/hvide illustrationer, som scener i romanen har givet mig inspirationen til. En af disse illustrationer pryder forsiden på bogudgivelsen, og de øvrige bruger jeg som blikfang til den lydbogsudgivelse, som du kan finde link til længere nede på denne side (bemærk lydbogen er ikke færdigindtalt).

Synopsis

Seksualitet og kærlighed kommer med usvigelig sikkerhed til at fylde tankerne på enhver gennem livet. Selv den, der vælger cølibat, vil komme til at forholde sig til sin seksualitet og til sin kærlighed. Og det er stærke følelser, der kan udløses. Tvivl og fortrydelse kan tage udspring i valg omkring kærligheden og seksualiteten, og for nogle kan tvivl og fortrydelse blive årsag til mistrivsel, måske endda til sygdom. Jo, kærlighed og seksualitet er vigtige menneskelige værdier, og den offentlige debat står derfor også derom. Enten er du normal, eller også er du pervers, kan den ansigtsløse moralkamp summeres op til. Men hvis man tager udgangspunkt i et eksempel, en personificering, så får perversionerne ansigter. Ansigter, der kunne være du eller jeg, men som i denne roman, Noget Mere, er Peter og Sofie.

Læs resume af “noget mere”.
Speciallæge i psykiatri, Jens Bakke, forsker i seksuelle subkulturer, som han har skrevet doktordisputats om. Hans hypotese er, at der findes en særlig sexsyge, som hos de ramte patienter skyldes en defekt i et udviklingsmæssigt gammelt hjernekredsløb, der styrer sex og vrede. Fra Neandertalerens æde-slås-og-bolle-liv går, ifølge hypotesen, en lige linje frem til nutidens sadomasochisme og voldsporno.
På en opgave som psykiatrisk ekspert for anklagemyndigheden møder Jens Bakke et sexsygt par. Sofie, som er en singlekvinde i begyndelsen af trediverne, og Peter, som er en fraskilt familiefar i midten af fyrrerne. De to har mødt hinanden gennem et datingsite, hvor de begge søgte noget mere end det traditionelle samliv, hvor kærlighed er et hak på to-do-listen, og hvor sex er en smeltet vaniljeis. De to har indledt et forhold, hvor Peter udlever rollen som dominant og sadist, mens Sofie er underdanig og masochist. Der er tale om et 24/7 forhold, og de mener det virkelig, Peter og Sofie. Det er virkelig alvor for dem. Ikke noget med plyshåndjern og en halvdårlig pisk med hjertehåndtag, nej Peter får erektion, når han giver Sofie tørre tæsk, og Sofie bliver våd, når han gør hende rigtig bange. En dag går det galt, og Peter slår Sofie bevidstløs med et knytnæveslag og anklages efterfølgende for vold. Jens Bakke får jobbet som psykiatrisk ekspert i straffesagen mod Peter, og han er henrykt, for han tror, at Peter og Sofie kan levere det endelige bevis for eksistensen af sexsyge. Parallelt med sin udredning af Peters perversion begynder Jens Bakke således at indsamle forskningsdata om Peter og Sofies baggrunde og samliv. Som undersøgelserne skrider frem, går det op for Jens Bakke, at han aldrig vil kunne formidle sin forskning ordentligt ved at udgive resultaterne på den måde, som han plejer. I stedet for at lave en videnskabelig artikel beslutter han derfor at udgive en roman, hvor han fremlægger sine data, sine analyser og sine hypoteser om det sexsyge par. Denne anderledes tilgang gør det muligt for Jens Bakke at arbejde sig helt ind i kernen af Peter og Sofies forhold, og samtidig driver processen ham selv imod noget mere.

nogetmere

(TRYK PÅ “DOWNLOAD” knappen, når du er på Onedrive siden)

Se promotionvideo for “Noget mere”.

“Noget mere” som gratis lydstream (bemærk alle kapitler er endnu ikke indtalt).

Kapitel 1 til 3

Kapitel 4 tl 10

Kapitel 11 til 14

Kapitel 15 til 17

Kapitel 18 til 22

Kapitel 23 til 25

 

kapitel 26 til 31

 

Kapitel 32 til 35

 

Kapitel 36 til 39

 

Kapitel 40 til 44

  2 comments for “Noget mere

  1. juli 19, 2017 kl. 3:38 pm

    Jeg er gået igang med at lytte til den på Youtube. Jeg er ikke kommet så langt endnu. Jeg er kun nået til kapitel 2.
    Du kommer interessant og spændende fra start ☺️

    Jeg glæder mig til at høre mere om de to personer 😊

  2. Grey
    juli 19, 2017 kl. 5:59 pm

    Hej
    Jeg er glad for at høre, at du synes op oplæsningen. Vær dog opmærksom på, at jeg aldrig har fået afsluttet lydbogsprojektet, så hvis du vil kende hele historien, er du nødt til at downloade e-bogen og selv læse fra kapitel 45 og frem.

    Hilsen
    Jørgen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: